Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
5 Film Til April
Oscar 2025
5 Film Til Marts
Berlinalen 2025:...
Berlinalen 2025:...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Hele Vejen
Hele Vejen billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

5 Film Til April

1. april 2025 af Jesper Poulsen Skriv en kommentar

5 Film Til April billede

Velkommen til en måned, der har sluppet Oscar-efterdønningerne og afventer sommertidens blockbusters. Det giver plads til at en række danske film kan pippe frem som valmuer og vintergækker uden at drukne i udenlandsk shine.

På dagen for aprilsnar skal jeg jeg på det kraftigste sætte tyk streg under, at der IKKE er noget lorent ved ved disse linjer. Her er intet fup og fis, men blot et nøgternt blik på biografmåneden, der står foran os. En måned, hvor Marvel forsøger at rette op på den synkende skude med “Thunderbolts”. En måned, hvor der er premiere på “The Accountant 2”, som ingen har bedt om. En måned, hvor et endnu et populært computerspil i form af “Minecraft” sendes til filmskafottet, og næppe har bedre chancer for succes, end det var tilfældet med “Borderlands” og “Doom”. Pyha, med titler som de nævnte, så bliver der også tid til friluftophold, nu hvor vi går over til sommertid. Til al held er der også formodet guf til filmelskere, der trodser solskin eller til alle, der har brug for et kvalificeret tilbud i tilfælde af regnskyller.

Endeløse Nat (premiere 3/4)
De har lige udgivet titelsangen til denne dokumentar, men ellers er det længe siden, at man har hørt noget til Miss B. Haven. Den simple årsag er, at kvindekvintetten blev opløst i 1997, men nu fortælles hele historien om et usædvanligt stykke dansk musikhistorie. Anført af Lise Cabble ville kvindebandet ikke lade sig stå i skyggen af mandsdominerede orkestre. På deres helt egen direkte måde marcherede de sig ind i hjerterne hos danskerne og indspillede sideløbende deres sange på engelsk. Torben Skjødt Jensen har indfanget historien om Danmarks første reelle girlband.



Hele Vejen (premiere 4/3)
Det hårde bandemiljø har været succesfuldt skildret i de to “Underverden”-film med Dar Salim. Nu skal vi igen et dyk ned i et betændt samfund, hvor Cairo (ex-kriminel) påbegynder eftersøgningen af sin forsvundne nevø Hamza. Jagten på Hamza fører Cairo tilbage til en plettet fortid, hvor den ulovlige løbebane atter må stå ansigt til ansigt med ham. Det er Afdeling Q’s Afshin Firouzi, der spiller den altoverskyggende hovedrolle, mens Jahfar Muataz står bag kameraet på denne action-thriller.



Det Andet Offer (premiere 10/4)
Den unge læge Alexandra oplever en hektisk vagt på neurologisk afdeling. En vagt, der kræver lidt mere end sædvanligt. Derfor påtager Alexandra sig et større ansvar, som ender fatalt. Et fejlskøn i al travlheden går ud over en ung patient. Zinnini Elkington er debuterende spillefilmsinstruktør, hvis værk tager et barskt blik ind bag kulisserne hos sundhedsvæsnet, der denne gang belyser konsekvenserne for den arbejdende flok i hvide kitler. Özlem Saglanmak spiller over for Trine Dyrholm i dette drama.



The Amateur (premiere 10/4)
Gennem tiden har vi set masser af hævntogtfilm. Oscarvindende Rami Malek spiller hovedrollen i en ny af slagsen, hvor en CIA-analytiker mister sin kone i et terrorangreb i London. Den introverte enkemand får ikke nogen hjælp fra sin overordnede, men finder en tvinge på organisationen, således at amatøren kan trænes i færdigheder til at retfærdiggøre situationen. En tur på den modsatte side af kloden er destinationen. Også Laurence Fishburne og Jon Bernthal er at finde på rollelisten i James Hawes’ actionthriller.



Drop (premiere 17/4)
Aprils udvalgte rundes af med en smal film, som måske ikke når så bredt ud. Meghann Fahy spiller Violet og Brendan Sklenar spiller Henry i “Drop”, hvor en enke efter flere år begiver sig ud på en date. Undervejs på daten bombarderes Violet med trusselsbeskeder på sin telefon. Ubehaget hos Violet er til at tage og føle på, da hun mistænker, at beskedernes afsender er Henry. Christopher Landon instruerer denne dramagyser om en eksklusiv middag, der tager en foruroligende drejning.



Hold også øje med…
Skulle vi ikke også give en opmærksomhed til børn og barnlige sjæle i form af tredje film om Mugge og hans tossede familie? Det må være på sin plads at give lidt shine til WulffMorgenthalers lillahårede knægt, der kommer ud for lidt af hvert. Denne gang er der tyveri på banen i Basserup, da Mugge og Sofias opfundne spil Super Happy bliver stjålet. For at bringe balance i tingene må de to rejse ind i en virtuel verden for at redde alle Basserups borgere. “Mugge og Super Happy” får premiere 10/4.



banner
Overskrift Højre Block
Armand (Blockbus...
Cirkeline & den ...
Under Stjernerne...
Novocaine
Snehvide
HVIS JEG DØR I D...
THE OUTRUN
SOLITUDE
Mulm (Blockbuster)
September 5



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...