Skriv en kommentar
Det er den alvidende fortæller og voice-over (spillet og fortalt med en sensitiv forvirring af Vincent Macaigne) Victor, som lægger filmens fortælling til rette for os som publikum og tager os ved hånden fra begyndelse til slut og føre os gennem filmens flashbacks med flashbacks, foregriber fortællingens gang og spoler tilbage og korrigere sig selv midt i sin fremstilling af det psykologiske melodrama mellem de tre veninder.
I filmens åbningsscene introducerer Victor sig selv på fransk manér og etikette og man kan næsten ’mærke’ det franske kindkys. Han opridser kort sin birolle i filmen, at han er Joans afdøde ægtemand og at de begge har arbejdet som gymnasielærer og deres fælles projekt er deres 7-årige datter Nina. Victor træder et skridt tilbage, observere sin højtelskede kone fra graven og overlader scenen til de tre veninder.
De tre veninder Joan (India Hair), Alice (Camille Cottin) og Rebecca (Sara Forestier) er fanget ind af livets trummerum og forholdets/ægteskabets trivialiteter og er i begyndelsen af 40’erne, som oftest forbindes med midtvejskrise. Fællesnævneren for dem alle tre er deres indre konflikt og splittethed mellem de mænd, de har og hvad de havde forestillet sig, at kærlighedslivet kunne byde dem.
Joan elsker ikke Victor lige så meget, som han elskede hende, selvom han gav hende plads og rum til blot ’at være’. I løbet af filmen erfarer vi, at Joan overtænker forelskelse og kærlighed, men også handler ret egoistisk og hun ser ikke, hvad andre har af varme følelser for hende. Dem tager hun for givet. Alice og hendes mand Éric (Grégoire Ludig) er overdrevent høflige over for hinanden og det er et stort spil for galleriet. Som Alice siger til veninderne: ”Gensidig kærlighed er en sjældenhed” og hun er egentlig ikke ude efter spænding eller interessante mænd, som alligevel forlader hende. Alice er ude efter et afbalanceret og trygt forhold, hvor hun kan få lov at være den hun er uden konkurrence eller andre måleparametre hvor hun konstant bliver vægtet og vejet. Rebecca og Alice har Alices ægtemand Éric tilfælles. Han er utro over for Alice med Rebecca, som er fri som fuglen og tester datingapps. Det bliver aldrig en ménage-à-trois, da det er venindeskabet som er omdrejningspunktet for den franske instruktør Emmanuel Mouret.
I ”Trois amies” er det de tre skuespillerinder, som leverer troværdige, indlevende og nænsomme skildringer af sindets op og nedture, når det gælder forelskelse, kærlighed, tvivl og ulykkelig kærlighed. De mandlige biroller forbliver biroller og træder aldrig i forgrunden, men bliver bag de stærke kvindelige skuepræstationer.
