Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
5 Film Til Maj
Rekord-Fremmøde ...
5 Film Til April
Oscar 2025
5 Film Til Marts

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Legend Of Ochi
The Legend Of Ochi billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

5 Film Til Maj

1. maj 2025 af Jesper Poulsen Skriv en kommentar

5 Film Til Maj billede

Endnu en måned er klar til at bryde med den almindelige dagligdag. Her får du fem meget forskellige kandidater til at blive de mest seværdige og omtalte.

Så blev det majs tur til at kigge forbi. En måned, der byder på alt fra tegnefilm, gysere, fransk drama, eventyr og genindspilninger. Atter er det tid til at kigge i krystalkuglen og udpege de fem titler, som denne signatur vil forsøge at rette din opmærksomhed omkring. Denne måneds udvalgte er helt uden dansk deltagelse, men i stedet kan du lade dig blæse bagover af voldsom krigsførelse med afsæt i virkelige hændelser. Du kan også nyde fantasivæsner, der kommer i menneskelig kontakt i mere end én forstand. Du kan også sluge afrundingen af en af de mest hårdtpumpede actionfranchises i nyere tid samt snuppe et gensyn med en 80’er-helt, der vender retur til spillefilmen. Jo, der bliver sådan set nok at tage fat på i maj måned, hvis du begiver dig ind i magiens mørke, hvor det gigantiske lærred lader dig tryllebinde og den omkringliggende lyd gør sit til at lade dig tro, at du befinder dig lige i epicentret for begivenhedernes gang. Vel mødt i biffen!

Warfare (premiere 1/5)
Det bliver garanteret brutalt, når en gruppe Navy Seals på mission i Irak udsættes for krigens rædsler. Ganske virkelighedsnære rædsler faktisk, for medinstruktør Ray Mendoza er selv krigsveteran og gengiver her sammen med Civil War-instruktør Alex Garland 2 timers realtid ud fra hukommelsen om tiden i Mellemøsten. Will Poulter og Cosmo Jarvis er blandt de camouflerede tropper, der får nok at se til, da deres deling Alpha One rammes af en granat, hvor flere bliver såret og har brug for hjælp i fremmed territorium.



The Legend Of Ochi (premiere 8/5)
Hvad pokker er en Ochi? Det kan du få at se om en uges tid, hvor denne film får premiere. En Ochi er et sky skovvæsen, og da en baby-ochi en dag forlades af sin flok, er det op til pigen Yuri at bringe babyen tilbage igen. Yuri er ellers opdraget til at undgå udendørs ophold efter mørkets frembrud og dertil at frygte for, hvad den nærliggende skov indeholder. Yuri må derfor samle alt sit mod og drage ud på sit livs eventyr. Et stærkt firkløver af Finn Wolfhard, Helena Zengel, Willem Dafoe og Emily Watson bærer skuespilspræstationerne.



Death Of A Unicorn (premiere 15/5)
En film, der mixer genrer som fantasy, thriller, gys og grin og som har Paul Rudd, Richard E. Grant, Will Poulter, Jenny Ortega og Tea Leoni på rollelisten. En far og datter rammer med bilen en enhjørning, mens de er på vej på weekendophold. Det bliver starten på et eventyr uden sidestykke, hvor vi også møder en grisk milliardær, der vil udnytte enhjørningens mytiske, magiske og helbredende kræfter. Alex Scharfmann debuterer som spillefilmsinstruktør og han har fået John Carpenter til at levere musikken.



Mission: Impossible - The Final Reckoning (premiere 22/5)
Man kommer ikke udenom, at en så stor actionbasker som denne SKAL opleves i biografen. Særligt fordi den forrige film var seriens bedste, og fordi at vi med denne film gør boet op og lægger Ethan Hunt på hylden efter hele 8 i den samlede række. Tom Cruise kaster sig ud i det ene halsbrækkende stunt efter det andet, som IMF-agenten, som har brug for tillid og opbakning en sidste gang. Angela Bassett, Simon Pegg, Vanessa Kirby og Hayley Atwell støtter op om Cruise i dette sidste kapitel.



Karate Kid Legends (premiere 29/5)
Efter den bragende succes med at gøre en serie ud af Cobra Kai, så får vi nu endnu mere Daniel LaRusso. Ralph Macchio gentager sin ikoniske rolle, mens Jackie Chan atter kalder sig Mr. Han fra den noget mindre godtagne Karate Kid-film fra 2010. Nu samles kræfterne fra begge film i Karate Kid Legends, hvor både karate og kung fu giver basis for den unge Li, der ender i den ultimative kamp. Li har brug for det bedste fra to verdener, der til sammen udvikler en helt ny kampteknik.



Hold også øje med…
Husker du “Final Destination”-franchisen? Den, hvor døden står og venter på sagesløse ofre, der ikke ved bedre besked. Nu er der godt nyt til fans af filmserien, for et nyt kapitel dukker op i en biograf nær dig. Vi skal tilbage til begyndelsen af den forbandelse, der hviler over Stephanie og familien. “Final Destination - Bloodlines” får premiere 15/5.



banner
Overskrift Højre Block
DET SIDSTE PARAD...
Warfare
LÆREREN DER LOVE...
Thunderbolts*
Sauna
Min Mor
GLASSKÅR
Det Andet Offer
The Amateur
Piece By Piece (...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...