Skriv en kommentar
Morten Piil har gjort det igen. Efter at have redigeret Danske film fra A til Z og skrevet opslagsværket over danske skuespillere, er turen naturligt nok kommet til de danske instruktører fra stumfilmens tid frem til i dag. Det redaktionelle princip går ud på at medtage instruktører, der har lavet mindst to biografviste film fra lydfilmens komme omkring 1930 til i dag. Desuden og netop pga. af det redaktionelle princip er det langt hen af vejen kun egentlige fiktionsinstruktører, der er kommet i betragtning til et portræt i bogen, hvilket efterlader fx Børge Høst (Lars von Triers onkel), animatoren Børge Ring, dokumentaristerne Anders Østergaard, Max Kestner og Tomas Gislason ude af det fine selskab sammen med unge folk som Linda Krogsøe Holmberg og Martin Strange Hansen (som har debuteret kort efter at bogen er udkommet). Svenskeren Åke Sandgren er med, men den meget talentfulde islænding Dagur Kari og færingen Katrin Ottarsdottir er ikke med. Til gengæld er der portrætter af folk, man ikke har hørt om stort set på noget tidspunkt i dansk filmhistorie som instruktør. Blandt dem er Carsten Brandt, der kører det herlige Posthus Teatret, importerer gamle Roy Andersson-film og i øvrigt på 15. år er i gang med en film inspireret af forfatteren Thorkild Hansen liv og levnet.
Bogens artikler som der 120 af er skrevet Morten Piil med hjælp af kollegaerne Christian Monggaard og Kim Skotte samt områdedirektør på DFI Dan Nissen. Hver artikel er delt i tre, således at man kan læse en biografisk beskrivelse. Dernæst følger en filmografisk beskrivelse og vurdering baseret på skribentens egen smag (som er ganske god, for det meste) og salgstal, som kan være ret interessante at studere nærmere. Til sidst er der et slags refererende afsnit, der hurtigt opsummerer vedkommendes produktion i forhold til en samlende vurdering. Man kan på den måde pendle frem og tilbage over artiklernes forskellige afsnit alt efter, hvilket behov man har. Er man interesseret i at læse om Søren Kragh Jacobsens film i et samlet billede, springer man altså til det sidste afsnit i artiklen, hvorimod de biografiske og mere indsigtsfulde overvejelser finder sted i første del af artiklerne.
Man kan selvfølgelig altid diskutere, som jeg, de redaktionelle principper for en sådan kanon, som det jo i sidste ende bliver, om end den selvfølgelig er meget udvidet. En ting kan man dog ikke diskutere ret længe, og det er rugbrødsarbejdet, der ligger i det redaktionelle. Der er ikke overset mange detaljer, hvorfor det sproglige forholder sig til det objektive og encyklopædiske. Det er altså et opslagsværk, et leksikon og en guldgrube af viden mere end det er anmelderi eller dybdeborende portrætter med litterære kneb.
Med andre ord er det ganske simpelt bogen man må eje for at følge med i dansk filmhistorie og dens største koryfæer. Personligt kunne jeg have ønsket mig to ting mere. En liste over vigtigste filmpriser og nomineringer i instruktørernes karrierer og et større udvalg af billeder. Der er faktisk kun billeder af de portrætterede instruktører, hvor det med det visuelle medie in mente, kunne have været dejligt med enkelte still-billeder fra diverse film, for dels eksemplificerer en given ting eller for at give bogen et visuelt pift.
Men skidt nu med det – Bogen er et must for enhver filmelsker. Køb den til dig selv, hvis ikke andre forærer dig den i julegave.
