Tidligere i år havde Fernando Meirelles fremragende filmatisering af Le Carrés roman om ”Den konstante gartner” premiere i Danmark. Filmen fik fremragende anmeldelser, og jeg selv kvitterede med positiv omtale og fem stjerner her på On-Z. ”Den konstante gartner”, filmen med den mærkelige titel, tog fat i nogle af de problematikker, som det store kontinent har og det i et perspektiv, hvor den vestlige verden blev anklaget for at være skyld i mange af dårligdommene. I den succesfulde film var specielt medicinalindustrien i søgelyset og det i en krimilignende form. Såvidt fiktionsfilm om Afrika, men hvad nu med egentlige dokumentarer?
Når man nu tænker på dokumentargenren og dens succes på biografplan, kan man ikke undgå at vurdere, at fortællingerne ofte er subjektive film stærkt tilpasset en vestlig kontekst. Hubert Saubers film ”Darwins Nightmare” er en velkommen biografpremiere. For selvom titlen mest af alt leder tankerne hen på en b-splatterfilm eller lignende, dækker navnet over en både vigtig og veludført film om det glemte kontinent. Sauber tager udgangspunkt i den hyppige luftfragt der foregår mellem vesten og Afrika. Naturligvis ved vi at mange af flyene bringer nødhjælp med sig, men hvad ellers?
I ”Darwins Nightmare” fortæller Sauber en historie, der rækker videre end det snævre punktnedslag som nogle dokumentarfilm kan være. Godt nok skildres livet i Tanzania, der ligger dybt nede i Afrika omkring Victoriasøen, der jo er livsgivende for et rigt dyreliv og for Nilen, der kan ses som menneskekulturens aorta.
Livet ved Victoriasøen er dog ikke den rene naturidyl, flyene flyver og lander, fragter og flyver, men hvad flyver de med, spørger filmen her.
Umiddelbart viser det sig, at flyene fragter filetfisk til den vestlige verden. Nilaborren er blevet en massevare, der lander på de europæiske spiseborde – Undervejs i ”Darwins Nightmare” mister man dog appetitten godt og grundigt. Fisken viser sig at være skyld i en skævvridning i søens økosystem, for den æder alt liv, der end måtte være. I byerne omkrig søen hersker fattigdommen, ludere, lemlæstede, hjemløse og hvad der ellers findes af skrækscenarier, skildres således brutalt i filmen her.
Filmen holder sig fra en streng narrativitet, men holder sig til at berette nogle skæbner fra byen samt at forfølge spørgsmålene om fisken og flyene. Derigennem tegner der sig et billede af en barsk hverdag for afrikas mennesker, der synes at være fanget i en ond spiral.
Med sine menneskeskildringer og sine symbolske koblinger fra den lokale katastrofe til den globale situation bliver filmen en yderst tankevækkende repræsentation af en uretfærdig verden. Filmen former sig nærmest som en profeti af en apokalypse, for filmen giver ingen bud på, hvordan problemerne skal løses. Den gør biografturen til et slags mareridt, som man tager sig i at håbe snart slutter, for det er deprimerende at blive konfronteret med Tanzania og afrikas onde spiral. Men efter filmen trænger tankerne sig på, og man tvinges til at tage stilling til filmen og den påståede virkelighed, den fremstiller.
For at danne sig et indtryk af filmens univers kan det i øvrigt anbefales at klikke ind på filmens hjemmeside, der indeholder små klip fra filmen samt baggrunden bag filmen (jeg har linket til siden nederst i anmeldelsen).
Dokumentargenren er, når den er bedst, med til at udfordre os og vores verden, og en sådan dokumentarfilm er ”Darwins Nightmare”, der har vundet flere store priser på verdens dokumentarfilmfestivaler, deriblandt CPH:Dox, der i 2004 gav prisen til filmen her.