Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jeg elsker en god B-film ligeså meget som en god A-film. B-film kan nemlig noget helt specielt. De behøves ikke opfylde de almene kriterier, som Hollywoods producere kræver af deres instruktører. Naturligvis skal filmen stadig kunne sælges, men der findes et publikum til næsten alt, og med et lavt budget, kan de fleste B-film tjene deres penge forholdsvist hurtigt og nemt ind igen. Derfor vil B-film altid eksistere, og der er da også her de fleste store instruktører og skuespillere starter - og desværre også her hvor flere af dem ender. Lance Henriksen er måske ikke et navn alle genkender, men ansigtet vil nok vække minder af en slags. Det er ikke fordi manden er en stor skuespiller, men han er da karismatisk, og har et ansigt man aldrig glemmer. Han har nærmest altid været med i B-film, men før i tiden var han da også med i flere store produktioner såsom “Aliens”, “The Terminator” og “Pumpkinhead”. Han har dog nærmest altid holdt sig til genrefilm igennem sin 200-film lange karriere. De sidste mange år har det dog udelukkende været B-film, og “Daylight’s End” er den seneste i rækken, men bare rolig - der er hele 8 Henriksen-film under produktion i dette øjeblik.
“Daylight’s End” foregår en rum tid efter, at en sygdom har gjort størstedelen af jordens befolkning til blodtørstige bæster - en slags zombier. Da Thomas (Johnny Strong) møder en gruppe overlevende, der har brug for hjælp fra en gruppe ondsindede mennesker, beslutter han sig for, at tilsidesætte sin ensomme og hævntørstige tilværelse - i hvert fald for et kort stykke tid.
Som en slags hybrid af action, sci-fi og gys kaster “Daylight’s End” os ud i et tyndt plot spækket med action i et hastigt tempo. Lidt ligesom filmens store forbillede “Mad Max” går der dog lang tid før dialogen sættes i gang. Thomas er nemlig en mand af få ord, og minder allermest om en stereotype fra 80’erne. Faktisk skriger mange ting ved denne film 80’er - både med det tvivlsomme budget, svage plot, stereotyper og massevis af action. Naturligvis kan filmen ikke måle sig med sine forbilleder, men mindre kan heldigvis også gøre det. Underholdningen er sikret igennem det meste af filmen, selvom den alt for lange midterdel sagtens kunne have været skåret meget mere ind til benet. De lignende film fra 80’erne kom nemlig sjældent over 90 minutters spilletid af god grund, og man risikerer derfor at miste interessen i denne film halvvejs igennem, da filmen bliver for stillestående. Naturligvis er dette ærgerligt, for klimakset er ganske glimrende, hvis man kan udholde lidt kedsomhed inden.
Hovedrollen spilles af Johnny Strong. En mand der kunne have været et kendt ansigt efter “The Fast And The Furious” og “Black Hawk Down”, men han droppede skuespillet i 9 års tid, og er nu tilbage med en film, der bestemt ikke vil få ham tilbage på rette spor. Hvad der er sket i de år anes ikke. Han har spillet musik med sit band, og ellers har der været meget stille omkring ham. Han klarer rollen her glimrende, men film stiller naturligvis et større fokus på Lance Henriksen, hver gang han dukker op. Henriksen spiller sin rolle som han plejer, hvilket ikke er en dårlig ting, da rollen passer fint til ham. Resten af skuespillerne er dog ikke værd at snakke om. Dog er det pudsigt, at både Henriksen og nu Strong er endt i film som disse. Blot små ændringer i deres karrierer, havde uden tvivl sendt dem af en mere profitabel rute.
Ekstramateriale - ⅙
Trailer og slideshow. Intet spændende her.
Another World Entertainment.
