Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Tom Cruise er mildest talt en enigmatisk person. Anmeldelsen her skal på ingen måde danne et skræmmebillede af manden, men som en af Hollywoods førende skuespillere samt i toppen af Scientologys hierarki, er “forførende” næppe et stærkt nok ord til at beskrive manden. De mange fejlskud i løbet af karrieren bliver hurtigt glemt og tilgivet af masserne, og de sjældne gensyn med disse, fokuserer hurtigt på de positive sider af filmene. Bare vent til “The Mummy” vender tilbage i 8K-format og læs anmeldelserne der. Cruise har nemlig den effekt på folk, og selv med bevidsthed om dette, kan han stadig bruge sine nærmest magiske kræfter.
“Days of Thunder” er ikke en stor film. Historiefortællingen er sløv og gentagende, mens karaktererne er kedelige. Det ændrer dog ikke på, at mit gensyn med filmen, fik mig til at fokusere på de positive sider. Cruise-effekten havde taget fat! Filmens stunts, effekter, action og sågar præstationer er fremragende hele vejen igennem. Mellem filmens eksplosive højoktane racing-scener, sad jeg stadig og kedede mig, men ikke nok til at spole filmen frem. Jeg blev forvandlet til et hungrende bæst, der blot så dette som mislykket forspil. Tony Scott er jo en habil instruktør, og selv med et ringe manuskript, formår han her at presse citronen til den sidste dråbe. Så selvom Tom Cruise, Nicole Kidman og Robert Duvall er de navne, der forevigt vil blive sat i forbindelse med denne film, er det langt mere til Scotts fortjeneste, at filmens elendige grundpræmis ender seværdigt.
På intet tidspunkt lægger “Days of Thunder” skjul på, at det er den sjælelige opfølger til “Top Gun”. Den vil så gerne gøre det samme for NASCAR, som “Top Gun” gjorde for jagerfly. Desuden startede filmen et lille trend idet, at den er den første af tre film, hvor Tom Cruise spiller sammen med sin daværende kone. Kort og godt handler filmen om den temperamentsfulde racerkører Cole Trickle (Tom Cruise), der får chancen for at bevise sit talent i NASCAR-racet. Hertil følger den obligatoriske kærlighedshistorie samt en rivalisering, der er tydeligt optegnet i sort og hvid. Cruise beviser faktisk, nok for første gang i karrieren, at han kan lidt mere end blot at være charmerende, og Kidman er jo nærmest altid god, selvom hun er en kende anonym i rollen.
Desværre for “Days of Thunder” bliver der brugt for meget tid og krudt på den overfladiske og drønkedelige historie. Manuskriptet er som sagt skidt, og filmens klipper har slet ikke skåret skarpt nok ind til benet. Heldigvis er det ikke lang imellem racerscenerne, og disse er engagerende - både pga. de halsbrækkende stunts, Scotts æstetik og Cruises præstation. Der er naturligvis en helt anden åbenlys årsag til at gense filmen her: formatet. Filmen skinner i UHD som aldrig før, og er en væsentlig forbedring over tidlige udgivelser både billede og lydmæssigt. Naturligvis er det filmens actionscener der virkelig får et skub i den rigtige retning, og da disse også udgør filmens højdepunkter, skulle der ikke være for meget at tænke over, hvis man alligevel overvejer et gensyn (eller første syn) med filmen her.
Ekstramaterialet er til at overse. En kort featurette med produceren Jerry Bruckheimer, giver ikke et nye syn på filmen. Derimod er den isolerede musikscore af Hans Zimmer på lydsporet en sjov lille tilføjelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount
