Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Omgivet af store gammeldags søminer og på en boreplatformslignende konstruktion midt ude i det olivengrønne hav, bor den onde professor Krank sammen med en ½m høj kvinde, seks identiske kloner der indbyrdes skændes om hvem der mon er originalen, samt en evigt migræneplaget menneskehjerne i et akvarium. Men professor Krank er ikke bare ond. Han lider blot den tort at være blevet skabt uden sjæl og derfor også uden evnen til at drømme. For at kompenserer for dette betaler han den religiøse sekt Kykloperne, for at kidnappe børn til ham så han via en dertil indrettet maskine kan stjæle deres drømme. Drømme der dog hurtigt forvandles til mareridt. Men da Kykloperne stjæler lillebroderen til One, den stærke mand i et cirkus, starter den enfoldige kæmpe en rejse gennem byen for at opspore sin elskede bror. Undervejs må han først rive pigen Miette ud af kløerne på den heks der tvinger hende og andre gadebørn til at stjæle for sig.
Makkerparret Jean-Pierre Jeunet og Marc Caro har med De Fortabte Børns By begået en fabel og et eventyr der i intensitet og visuel stil overgår deres tidligere og fantastiske produktion Delikatessen (1991). Publikummet til denne vil sikkert stadigt kunne huske hvorledes de knirkende fjedre fra sengen under et elskende par, sætter takten for et helt hus øvrige og bizarre aktiviteter. Denne vidunderlige iderigdom bliver i De Fortabte Børns By løftet yderligere en tak i vejret, så man i den grad taber underkæben og finder sig selv siddende med vidåben mund. Selv samme mund kan man dog roligt lukke igen, da filmens forholdsvis simple historie og visuelle kraft taler for sig selv.
Men lad mig prøve at gengive en af mine (mange) ynglings sekvenser fra filmen:
Den onde heks der i bedste Oliver Twist-stil har hold Miette som slave og som går under navnet Blæksprutten, da hun består af et sæt siamesiske tvillinger, har via en trænet loppe med en kanyle mellem kæberne injiceret One med en sælsom gift der gør vanvittig, således at han vil dræbe Miette. Ud af den lille piges rædselsslagne øjenkrog flyver en tåre der rammer et edderkoppespind. Dette vækker en papegøje der vækker en hund der skræmmer papegøjen på flugt og undervejs taber den en fugleklat på forruden af en bil. Bilen rammer en brandhane, vandet forårsager oversvømmelse i kloakken og en håndfuld rotter driver ind i omklædningsrummet på et tater og sender en flok halvnøgne stripteasedanserinder skrigende ud på gaden. Dette distraherer en mastearbejder så meget at han ved et uheld bliver skyld i strømafbrydelse i hele havnen. Fyrtårnet går i sort og en kæmpe oceandamper brager ind i molen, stopper One og splitter næsten heksen i to.
Og sådan kunne jeg blive ved – men det vil jeg ikke. For nok er hovedhistorien simpel, men bag den gemmer der sig et utal af småbitte underhistorier og en sprudlende detaljerigdom som man selv skal have fornøjelsen af at gå på opdagelse i, i stedet for at jeg taler dem ihjel.
I rollen som cirkusfreaken One ses amerikaneren Ron Perlman (Rosens Navn, Hellboy), som Jeunet senere genbrugte i sin Hollywood produktion Alien 4 - og han er fremragende som den elskværdige kæmpe med et sind som et barn. Men hvor One må nøjes med et barns intellekt, er pigen Miette til gengæld blevet voksen i en alder af fem og hun portrætteres med en divas værdighed af den helt igennem vidunderlige og 9 år gamle Judith Vittet. Og da ingen Jean-Pierre Jeunet film er komplet uden instruktørens all-time-favorite skuespiller, den pragtfulde Dominique Pinon, er denne naturligvis også med og i rollerne som de seks kloner – samt originalen!
La Cité Des Enfants Perdus – De fortabte Børns By er helt tilbage fra 1995 og at der skulle gå 11 år førend vi endelig matte få den på DVD I Danmark er en skændsel. For nok er det ikke en film for alle, jeg er klar over at der vil være folk der vil finde den for underlig, men at den har krav på en plads i filmhistorien er fuldstændigt uomtvisteligt. Samtidigt er det en film der er så gennemført sin egen at en sammenligning med øvrige produktioner er nærmest umulig – med undtagelse af den tidligere Delikatessen naturligvis. Skulle man endelig prøve kunne man vove forsøget og sige, at når det kommer til tekniske dingenoter og bizarre opfindelser, har filmen måske skrabet til sig af det som er blevet tilovers fra Terry Gilliams Brazil (1985) og Storm P’s opfinderværksted.
Da filmen er fra 1995 må det også være på sin plads at nævne, at Jean-Pierre Jeunet naturligvis fortsat er på banen og efterfølgende har givet os film som den vidunderlige og søde Amélie Fra Montmartre (2001) og den seksstjernede (jovist!) En Lang Forlovelse fra 2004.
Aldrig og i al den tid jeg har skriblet for siden her, har jeg måtte bide så hårdt i tastaturet for ikke at kyle den sjette stjerne efter en film, som i tilfældet De Fortabte Børns By. Men denne sidste udmærkelse må blive i skuffen endnu for hvis man virkelig vil, kan man godt prikke lidt huller i filmen. Hvor simpel den overordnede historie så end måtte være, bliver den til tider fortalt en smule rodet og man kan få fornemmelsen af, at den blot er en undskyldning for at lade filmens visuelle stil komme til orde. Men lad nu det være og nyd i stedet denne fabelagtige og mareridtsplagede billedbog for voksne og husk; at hvis man mister evnen til at drømme vil man ældes for hurtigt og dø.
Fem af de flotteste stjerner skal gå til Marc Caro, Jean-Pierre Jeunet og De Fortabte Børns By.
Til gengæld må ekstramaterialet nøjes med tre.
Vi får to bag kameraet oplevelser; Bag Kulisserne som bogstaveligt talt er 14 bag kulisserne uden kommentarer og en 26 minutters Skabelsen Af (…) der giver blot en smule mere. Supplerende er der også et ca. 3½ min. langt interview med modedesigneren Jean-Poul Gaultier der i samarbejde med Marc Caro har leveret filmens kostumer. Vi får også et udstillingsgalleri samt biografier på nogle af de væsentligste medvirkende i filmen, hvilket jeg altid har fundet lidt kedeligt. Afslutningsvis er der en spændende trailer og en lille teaser til filmen og et kommentarspor jeg stadig har til gode. Alt i alt et ganske udmærket men yderst gennemsnitligt ekstramateriale.
Som det sidste bør jeg advare om at filmen som standard er stillet til den amerikanske synkronisering – SÅ HUSK AT SLÅ DEN OVER PÅ ORIGINALSPROG.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal Pictures.
