Skriv en kommentar
Biografmørket sænker sig, og snart befinder vi os under en stille flyvetur i skyerne. Snart dukker titlen ”De Fortabte Sjæles Ø” op, og den eventyrlige musik begynder, imens kameraet falder ned igennem skyerne, og lander på jorden. Dette er uden tvivl et kameraskud vi har set i en serie af film før. Skulle du være i tvivl om hvilken jeg mener, så handler den om en lille magiker med briller og et ar i panden. Musikken læner sig også unægtelig meget op af Harry Potter, så man ved fra starten af, hvilken film vi har med at gøre her – en eventyrfilm for børn og barnlige sjæle. De Fortabte Sjæles Ø er den største danske special effects produktion til dato, og med flere special effects end Jurassic Park er det en imponerende forestilling fra start til slut.
14-årige Lulu og hendes lillebror Sylvester er netop flyttet til Broby med deres fraskilte mor. Lulu har en stor interesse for det okkulte, og en aften hvor hun prøver at tilkalde ånder med sit ouija-bord, sker der noget. Først ser det ud af ingenting, men den følgende nat bliver Sylvester ramt af en lyskegle. Morgenen efter ånder alt tilsyneladende idyl, men Sylvester opfører sig underligt, og snakker som en mand fra forrige århundrede. Lulu regner hurtigt ud, at han må være besat, og natten efter igen, sætter hun efter ham, da han pludselig står op, og går ud til stranden. Her møder hun Oliver, der er nogenlunde jævnaldrende med Lulu. Sylvester opdager dem, og efter en kort jagt fortæller han dem, hvad der er sket. Sylvester er blevet besat af en mand ved navn Herman, som for mange år siden kæmpede mod det onde i en magisk loge. Han ved ikke hvorfor han er tilbage, hvorfor han er i Sylvesters krop eller hvordan han kommer ud igen. Han ved kun en ting… der er noget galt i Broby.
Efter man har glemt og lagt Harry Potter sammenligningerne fra sig, er det ikke svært at lade sig rive med af De Fortabte Sjæles Ø. Filmen foregår i et højt tempo fra start til slut, og man sidder på kanten af sædet så længe filmen varer. Vores hovedpersoner skal slås mod alt fra fugleskræmsler, onde ånder, besættelser og onde troldmænd til mere ”jordbundne” problemer som højdeskræk. Det er ikke svært at relatere til filmens hovedpersoner, der virker ligeså ægte som de mennesker vi møder på gaden, blot kastet ud i nogle helt utrolige omgivelser. Der går ikke længe, før man som publikum godkender det faktum, at magi rent faktisk findes. Dette er bestemt en bedrift i sig selv, der sammen med filmens tempo og opfindsomhed, gør De Fortabte Sjæles Ø til den bedste danske børnefilm i årevis. Danskerne har dog altid været gode til det med børnefilm, den glimrende Tempelriddernes Skat er et fint eksempel på dette, men selv med den høje standard taget i betragtning er De Fortabte Sjæles Ø blandt de bedste.
Instruktøren hedder Nikolaj Arcel, og dette er manden bag kæmpesuccesen Kongekabale. Med De Fortabte Sjæles Ø har han skabt en film i en helt anden boldgade. Filmen har været under produktion i to år, og Arcel har altid haft genren meget kær. Med nogle utroligt flotte kameraskud, dygtige skuespillere, flotte effekter og en effektiv historie kan man ikke betvivle at Arcel vil blive et stadigt større navn i dansk filmhistorie. Arcel har styr på håndværket, ingen tvivl om det, men han mangler stadig at give sine film et personligt præg, og det er jeg slet ikke i tvivl om, vil ske i den korteste fremtid. Manuskriptet har Arcel udarbejdet med Rasmus Heisterberg, en mand han har arbejdet sammen med på stort set alle sine manuskripter. Filmen er skrevet godt med god indlevelse i sine karakterer og respekt for genren. Det er svært at undgå plothuller i et så komplekst beskrevet univers som dette, når filmen udspiller sig på bare 100 minutter, men man kan håbe, at der kommer en evt. fortsættelse for, at der bliver gjort rede på nogle af de løse ender.
Skuespillerne i De Fortabte Sjæles Ø er et kapitel for sig. Nikolaj Arcel har holdt sig fra de typiske store danske navne, og fået en håndfuld debutanter og mindre kendte navne med i projektet. Sara Langebæk Gaarmann spiller Lulu, og gør for rollen hvad Julie Zangenberg gjorde for Klatretøsen. Gaarmann er fint balanceret mellem rollens lyse og mørke sider, hvilket gør hende nærmest til et naturtalent. Ganske vist har hun masser af teknikker der skal arbejdes med, men lige bestemt denne rolle klarer hun med glans. Lucas Munk Billing som Sylvester er ligeså en debutant. Billing skal kæmpe med hele to roller samtidig, nemlig Sylvester og Herman, og han slipper ikke altid lige godt af sted med det. Jeg følte personligt intet for hans skildring af Sylvester, hvor han derimod var ganske morsom som Herman. Lasse Borg som Oliver har før haft en mindre rolle i Drømmen, og i De Fortabte Sjæles Ø skal han stå for de fleste komiske indslag. Han er anstrengende fra tid til anden, især når der lige skal proppes en ekstra joke ind i en i forvejen presset situation. Dette er dog mere manuskriptets skyld end Borgs, og i de mere afslappede scener, er han bestemt ganske dygtig. I andre roller ses Lars Mikkelsen, Nikolaj Kopernikus og Anders W. Berthelsen der trods deres korte tid på lærredet, sætter et ganske nydeligt præg på filmen.
De Fortabte Sjæles Ø henvender sig unægtelig til samme aldersgruppe og type som elsker Harry Potter. Filmen har bestemt sin del af uhyggelige sekvenser, der gør at, du nok skal finde en babysitter til de allermindste, hvis familien skal en tur i biografmørket sammen. Ellers er der ikke så meget at sige, hvis du elsker genren, bør du ikke snyde dig selv for denne lille genistreg. Filmen har masser af humor og uhygge, men først og fremmest er den sindssygt spændende. God fornøjelse!
