Skriv en kommentar
ON-Z: Line Kruse, du var den ”nye” på ”De Grønne Slagtere” set i forhold til at Anders Thomas Jensen, Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas tidligere havde arbejdet sammen på ”Blinkende Lygter”. Hvordan var det for dig at komme ind som den nye? Kunne du mærke at der var nogen form for ”buddy”-følelse mellem de andre?
LK: Det er meget tydeligt at mærke, at de har arbejdet sammen før og at de har en jargon med hinanden. Det er sådan lidt et kodesprog – de er meget inde i samme spor. Men jeg har været med fra starten på denne her film, med masser af læseprøver. Bl.a. da Nikolaj skulle ”finde” Eigil. Én ting er, hvordan rollen er skrevet, men han skulle ligesom prøve på sin egen krop, hvordan Eigil skulle spilles. Så vi har øvet scenerne med ham og mig i alle mulige afskygninger så han kunne finde sin karakter. Så på den måde blev jeg langsomt sluset ind i deres måde at arbejde på.
ON-Z: Som jeg ser filmen, balancerer den på knivsæggen mellem virkelig sort komedie og et ægte dybfølt drama. Hvordan ser du på filmen – som overvejende drama eller overvejende komedie?
LK: Det er en svær vurdering på den her film, fordi den er så absurd og grotesk. Det er én stor blanding.. Man kunne godt fristes til at tro at vi spillede med i nogle forskellige film når man har en karakter som Svend på den ene side og Astrid på den anden. Det er fordi filmen er sat ind i en ramme af noget eventyrligt eller drømme-agtigt at vi kan være med i samme film. Svend står for én del af komikken og jeg står med min karakter og trækker filmen over i retning af noget mere realistisk. Men selv min karakter, som er den mest almindelige i filmen, tror jeg ikke ville kunne sættes ind i et hverdags-drama. Der er et præg over det, som ikke er realistisk – der er ingen gummisko og cowboybukser og mobiltelefoner og rigtige vejskilte. Det er sådan lidt udenfor tid og sted. Det er helt klart nutid, men alligevel er det ikke moderne. Ingen computere eller HT-busser eller Netto-skilte. Filmen er meget ren for den slags ting.
ON-Z: Det gør også at det er meget svært at se, hvor filmen foregår. Der er nogle eksteriør-shots, hvor det mest af alt ligner en landsby på Fyn, men ellers kunne den jo foregå hvor som helst...
LK: Det er også med vilje at den står lidt uden tid og sted. Jeg tror det er med til at man går ind på filmens præmisser og accepterer de ting, der sker i den. At man helt fra starten accepterer den redelighed de to slagtere lander i. Så det er helt klart med vilje.
ON-Z: Anders Thomas Jensen, hvordan var det for dig at arbejde sammen med Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas igen, her tre år efter ”Blinkende Lygter”?
ATJ: Vi har jo lavet så mange andre ting. Jeg har jo været forfatter på så mange ting, hvor de har været med, så jeg har set dem løbende. Men det var skidesjovt og det var dejligt. Også fordi vi lavede noget denne gang, hvor vi var mere i tvivl om hvor langt vi kunne tage det ud. Vi diskuterede meget mere og de var meget med til selv at forme figurerne. Vi lavede mange læseprøver og prøvede tingene af fordi vi i filmen er ude på et overdrev. Det var næsten udelukkende positivt vil jeg sige. De første fjorten dage var vi allesammen meget nervøse. Der var ingen rigtige reference-rammer.. Vi kunne ikke sige ”Vi laver noget á la James Bond eller en gyser”. Mads’ figur f.eks – det tætteste jeg kan finde på noget, der ligner ham, er ham fra ”Fawlty Towers”. Og Eigil er helt ude på overdrevet. Så det var meget afsøgende og meget interessant.
ON-Z: I hvor høj grad former du dine personer ud fra deres baggrundshistorier og i hvor høj grad vokser baggrundshistorierne frem efter at du er kommet på personerne som koncept?
ATJ: Det er det dér med, at når man møder nogen og kommer til at tænke ”Hvordan er han blevet sådan?”. Jeg elsker at lave sådan nogle absurde psykologiske forklaringer på hvordan folk er blevet sådan. Det er det samme her: altså en mand, der har haft en bror der er besat af dyr og har dræbt hele sin familie fordi han har undveget en hjort.. jamen selvfølgelig bliver han slagter. [Griner]. En mand, der er blevet mobbet og har fået stjålet sine madpenge, jamen selvfølgelig bliver han slagter. Så når de her figurer passer tematisk så bygger man de groteske baggrundshistorier på. Og nogen gange når man laver en komedie kan man tillade sig at gøre det så grotesk. I virkeligheden er folk jo ikke så nemme at aflæse, og derfor er det skønt ved film at man kan gøre det så stiliseret og sige ”de tre ting skete, derfor blev han sådan”.
ON-Z: Fordi du er autodidakt, i den forstand at du ikke har gået på Filmskolen, kan du så tillade dig at gøre nogle lidt mere ”syrede” og groteske ting med dine film end de folk der er filmskole-uddannede – fordi de måske ville blive set lidt ned på?
ATJ: Ja, det tror jeg. Det kan jeg også fornemme med mange af mine venner, der siger: ”Hold kæft, hvor vi grinede, men nu må du også snart lave noget alvorligt.” Men det alvorlige får jeg meget ud når jeg skriver. Så prøver jeg ligesom at gå i de dramatiske retninger. Men når det er noget jeg selv laver og skal se 200 gange når jeg skal klippe filmen, så det skal være noget jeg selv vil se. Jeg laver den film jeg godt selv vil se i mit liv lige nu. Men ja, jeg tror det giver en frihed. Jeg har ingen gammel lærer, der vil komme og se ned på mig.
ON-Z: Humoren i ”De Grønne Slagtere” er betydeligt mere bidsk og sort end humoren i ”Blinkende Lygter”. Er det et udtryk for tidsånden eller er det bare fordi du havde lyst til at afsøge nogle andre former for humor?
ATJ: Det, der ligesom var ideen med den var, at der hvor vanviddet stopper i ”Blinkende Lygter” skulle denne her starte. Der hvor ”Blinkende Lygter” tog det til, der starter vi nu. Jeg ville gå 30 procent længere ud med denne her for at afsøge det.
ON-Z: Du var inde på, at du får trangen til det dramatiske ud når du skriver manuskripter, og du har jo været manuskriptforfatter på nogle af de mest roste dramer i de seneste år. Har du lyst til selv som instruktør at prøve at lave et rendyrket drama?
ATJ: Ja, det har jeg. Jeg kan ikke lave fem film mere af samme type som denne her, så bliver det også for kedeligt. Jeg vil prøve alle genrer. Men jeg vil aldrig lave et rent drama. Jeg vil altid have humoren med. Der er meget få film jeg gider se, hvor der slet ikke er humor. Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om andre film end ”Godfather” som jeg synes er en formidabelt fungerende film uden humor. Jeg synes humor er en stor ting. Det rene drama tiltaler mig ikke. Misforstå mig ikke... altså ”Elsker Dig For Evigt” er jo et stort drama, men der er stadig evnen til også at lette det lidt og anskue det fra den humoristiske side. Men jeg er ret sikker på, at jeg kommer til at lave nogle alvorligere film. Det vil jeg da håbe.
ON-Z: Er rollerne som Svend og Bjarne skrevet til Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas?
ATJ: Jeg sendte dem faktisk manuskriptet og sagde til dem, at de selv måtte vælge. Og dengang kunne jeg godt se det omvendt. Det kan jeg overhovedet ikke nu, men det kunne jeg altså dengang. Men de valgte så dem jeg havde forestillet mig, for jeg havde faktisk tænkt på Mads som Svend og Nikolaj som Bjarne. Men da jeg så var færdig tænkte jeg, at jeg ville prøve at se, hvordan de læste det. Så det var for at prøve at få deres tilkendegivelser og prøve at inddrage dem, at jeg lod dem vælge. Men jeg havde tænkt på de to, også under skriveprocessen. Det gør jeg altid, uanset hvad jeg skriver tænker jeg altid på nogen. Af forskellige årsager er det så bare ikke altid lige dem man har i tankerne, der kommer til at spille rollerne.
ON-Z: Hvor meget af dialogen er mere eller mindre ordret fra manuskriptet og hvor meget er vokset frem på settet?
ATJ: Jeg tror 70-80% af dialogen står i første draft. I ”Blinkende Lygter” er der næsten ingen replikker, der ikke stod i manuskriptet. I denne her arbejdede vi meget mere med læseprøver. I første omgang havde vi læseprøver tre måneder før og så skrev jeg manuskriptet igennem igen. Og vi lavede også ændringer på settet. Vi ændrede noget næsten hver dag. Vi har ændret betydelig mere i dialogen på denne her.
ON-Z: Du sagde, at I allesammen havde nerver på i begyndelsen fordi I tager den så langt ud. Men hvordan har du det nu hvor filmen er blevet færdig? Hvordan har du det i forhold til da ”Blinkende Lygter” kom ud? Har nerverne lagt sig?
ATJ: Ja, det begynder de at gøre. Jeg har fået enormt god respons. Og ”Blinkende Lygter” var en rigtig debutfilm i den forstand at der skulle være alting – der skulle være en bålscene og noget med børn og så videre. Sådan er debutfilm tit – de skal ligesom omfavne det hele. Denne her er på en måde meget mere stilren, og jeg gik meget mere efter en specifik historie – ”Nu laver jeg dén her film, og så kan jeg måske lave den med børn en anden gang”. Så den står for mig som en renere film, en bedre film.
ON-Z: Betragter du filmen som en komedie eller et drama?
ATJ: Jamen, der er ikke nogen genre. Det var også derfor den var så svær at finansiere. Fordi folk vil altid have at vide hvad det er og hvad den ligner. Men jeg betragter den som en stiliseret folkekomedie anno 2003.
ON-Z: Man ville jo umiddelbart betegne filmen som et ”komediedrama”, men det er lidt sådan et begreb anmelderne har opfundet fordi de ikke kan finde ud af at kalde det andet.
ATJ: Ja, det er lige det. Og det er lidt synd nogle gange fordi man har nogle genrer, som man bare vil have filmene ind under. Jeg elsker film der prøver at eksperimentere lidt og det gør vi også her. Nu har de kaldt det ”En økologisk film”. Det ved jeg ikke hvor meget jeg synes om, men det må folk selv om. I udgangspunktet er det en komedie.
ON-Z: Hvad er dit næste projekt? Har du selv en spillefilm på tegnebrættet?
ATJ: Nej, det har jeg ikke. Nu kører jeg sådan en turnus-ordning med at skrive et par år. Jeg er igang med at skrive på to nye film med Lone Scherfig og Susanne Bier. Og en masse andre projekter.
ON-Z: Hvad er en typisk arbejdsdag for Anders Thomas Jensen?
ATJ: Det er at vågne sent, være doven, sove, se nogen film og så sidde og skrive hele natten. Den er en typisk arbejdsdag.
ON-Z: Har du nogle gode råd til folk som står og føler at de har nogle gode ideer og som gerne vil ind i filmbranchen?
ATJ: Allermest: lad være at tro på alle dem, der siger at det er dårligt og at det ikke er godt nok. Det er der altid så mange der gør. Og lav film! Det bliver nemmere og nemmere med videokameraer, og det er den eneste måde at lære det på. Simpelthen bare at gå ud og lave det. Det er de to eneste råd. Men i hvert fald at man ikke skal tro på alle dem, der fortæller én at det ikke er godt nok. Det skal man ikke tro på.
ON-Z: Mads Mikkelsen, hvordan var det at arbejde sammen med Nikolaj Lie Kaas og Anders Thomas Jensen igen?
MM: Det var ret dejligt. For vi har jo kendt hinanden siden da, og er blevet rigtig gode venner. Og vi har hele tiden haft lyst til at lave noget igen. Vi er selvfølgelig kommet videre alle tre på hver vores måde, men det var lidt anderledes denne gang. Lidt mere intimt på en eller anden måde. Det var en ren fornøjelse. Vi har en god evne til at gøre hinanden bedre og udvikle os sammen.
ON-Z: Det må også have gjort det nemmere på settet, at I kendte hinanden på forhånd..?
MM: Ja, nogen gange kan det jo være svært at arbejde sammen med ens gode venner. Der kan være en masser undertekster i det, der gør at man ikke lige får sagt tingene ordentligt til hinanden. Men det var meget nemt her. Vi supplerer hinanden og skubber hinanden videre.
ON-Z: Anders Thomas Jensen sagde at I allesammen var meget nervøse i begyndelsen fordi filmen jo er temmelig ekstrem. Hvordan var det for dig at lave en film, der kører alting så langt ud som den gør?
MM: Jeg har ingen kvaler med filmens struktur eller filmens morale eller måden at gøre det på. Vores nervøsitet angik mest spillemåden. Så vi var meget nervøse. Ikke når vi arbejdede, men fem minutter efter fyraften, så stod vi og tænkte ”Hvad fanden er det vi laver?”. Hver dag. Men nu havde vi sagt A og så måtte vi også sige B og så var det bare med at tro på det..
ON-Z: Hovedpersonerne i ”De Grønne Slagter” ligner meget personerne fra ”Blinkende Lygter” på den måde at de alle har meget traumatiske baggrundshistorier. Er den slags karakterer sjovere at arbejde med som skuespiller end mere flade karakter, eller er det en kliché at de komplicerede karakterer er sjovere end de fladere?
MM: Nej, det er ikke en kliché. Der er ingen tvivl om, at det er sjovere end at spille et menneske der er i harmoni med sig selv og går og har det godt. Det er der heller ikke meget drama i, det bare en reklame for noget. Vores figurer er faktisk meget langt fra de figurer vi havde i ”Blinkende Lygter” – det er nogle helt andre temperamenter, og jeg tror nok at Svend ville have fået nogen på lampen af Arne. Men Anders Thomas Jensen fortæller jo deres traumatiske historier meget konsekvent og på en ikke-banal måde. Det er hans forklaring på, og hans carte blanche til, at lade figurerne kegle ud. I en realistisk Dogme-agtig film ville det hele komme lidt hen ad vejen og vi skulle føle og blive sårbare med dem. Det er slet ikke hans mission her; han vil bare give give figurerne carte blanche til at opføre sig som de gør. Og derigennem fortæller vi en moralsk historie. Men det er klart sjovere at spille én, der har lig i lasten. Det er meget sjovere.
ON-Z: Der er stærke dramatiske elementer i ”De Grønne Slagtere”. Hist og her balancerer filmen på en knivsæg mellem de to genrer. Betragter du den som en komedie eller som et drama?
MM: Der er klart et moralsk budskab i filmen, og folk kommer også til at holde op med at grine på et tidspunkt fordi det begynder at blive ubehageligt og man føler for figurerne på en anden måde lige pludselig. Jeg synes selvfølgelig at man griner enormt meget over filmen, og det er vi også enormt taknemmelige for at folk gør. Men vi er endnu mere taknemmelige for at folk holder kæft igen og at de begynder at få følelser for nogle mennesker, der laver noget så grotesk som Svend og Bjarne gør og faktisk sidder og håber at de ikke bliver opdaget og håber at det går dem godt.
ON-Z: Humoren er mere absurd og mere sort end humoren i ”Blinkende Lygter” og også en anelse mere kynisk. Er det et udslag af tidsånden fordi det er den type humor der er ”in” eller hvordan ser du på det?
MM: Nej, jeg ved ikke om den er ”in”? Den har nu nok altid eksisteret. Monty Python har arbejdet med den siden de startede i midten af 1960’erne og den har været der før da. Det er en humor som jeg tror vi tre – Anders Thomas, mig og Nikolaj – absolut har til fælles til fordel for den mere nuser-agtige humor, hvor det bliver mere ”cute”. Dét er der ingen af os der rigtig har det godt med. Så det er i hvert fald vores smag det her. Jeg synes man kan fortælle noget hårdere og noget mere radikalt med det. Og det er også de vittigheder vi griner mest af – det er dem der er ondest. De rammer os endnu mere præcist.
ON-Z: Det vil sige at du også foretrækker denne slags film end mere rendyrket komedie, som jo langt hen ad vejen ville være mere ”goody good”?
MM: Ja, hundrede procent! Feel-good komedier har jeg det skidt med. Jeg har jo godt nok selv været med i én, ”En Kort En Lang” – men den var ikke kun feel-good. Der var også en dramatisk historie i, som jeg faldt for. Den rene feel-good komedie står jeg helt af på. Jeg kan ikke engang se fem minutter af det, jeg får kvalme. Det virker som et sukkerprodukt.
