Skriv en kommentar
På filmens cover kan man se, at den har indhentet en masse priser, og går man på IMDB ser man, at den har fået endnu flere. Ikke desto mindre er det svært at få øje på originaliteten i denne spanske gyser af instruktøren Jaume Balagueró.
Claudia (Emma Vilarasau) lever i dyb sorg over tabet af sin 6-årige datter for 5 år siden. Datteren blev fundet i en brønd, frygtelig skamferet. Siden da er Claudia blevet skilt fra sin mand – tabet ødelagde ægteskabet – nu har hun ikke noget forhold til nogen mand og vil ikke have det, og arbejdet som redaktør på et forlag gennemføres uden entusiasme. Der er dog forstående veninder, men hun tager ikke imod deres hjælp.
En dag ringer telefonen. Det er hendes datter der bedyrer, at hun er i live, og at hun holdes fanget af ”dem”. Claudia tager kontakt til den politimand der i sin tid havde sagen om datteren. ”Dem”, viser det sig snart, er en okkult sekt, ”De Navnløse”, der dyrker ondskaben; gennem ondskaben kan man komme frem til højere erkendelse og den største tilfredsstillelse.
Filmens indledning er velfungerende. Der redegøres enkelt og redeligt for især moderens store sorg over tabet af sin datter. Men derfra taber filmen hurtigt pusten. Det psykologiske spil der lægges op til – nemlig spillet mellem moderens sorg og evt. fantasier om datterens genopdukken, og normaliteten – opgives hurtigt, ja formår instruktøren slet ikke at fastholde. Derved bliver moderen blot en flad karakter der sammen med den ligeså flade detektiv-karakter halser af sted mod den uhyggelige kults tilholdssted.
Med genrefilm er det sådan, at vi langt hen ad vejen accepterer, ja elsker genrens konventioner; fx at det er helt almindeligt i gyserfilm at operere med konspirationsteorier og de mest uhyggelige forestillinger om hæslig død, og spillet på hvad der er normalt og unormalt. Men konventionerne fungerer først, når de når udover gentagelsen og genkendelsen, ikke mindst ved at gribe fat i personligheder, som vi kan identificere os med. Ligesom det hjælper svært på det, at ”usandsynlighederne” sandsynliggøres. Eksemplerne på dette er heldigvis mange. Men denne gang er det svært at se originaliteten.
Hvad er fx meningen med den okkulte sekt ”De navnløse”? Ja, vel får man at vide, at deres virke udspringer fra nazistiske lægers medicinske eksperimenter i udryddelseslejrene – men hvad så? Mulighederne er mange – bare ikke her. Et religiøst motiv anslås, men udvikles ikke. Og en forestilling om magt over og overtagelse af folk og samfund anslås ligeledes kun ved det nazistiske udspring. Et personligt forrykt engagement udvikles ligeledes slet ikke, selvom der så sandelig lægges op til det til sidst. Eller sagt mao; når der ikke redegøres troværdigt (i fortællemæssig sammenhæng) for rædslernes forudsætninger, ja så er det svært at gribes af filmen. Og gribe det vil den åbenlyst; splattereffekterne er dæmper helt ned – og meget velanbragte, når de kommer. Men den psykologiske gyser er ikke gjort med det. Man kunne næsten ønske, at instruktøren havde udfyldt det psykologiske tomrum med splat!
DVD-ens medfølgende booklet fortæller udmærket om den spanske horrorfilm. Men at sammenligne instruktøren her, Jaume Balagueró med en psykens kender som Alejandro Amenabar (bla. ”Snuff” (-96), ”Open Your Eyes” (-97) og ”The Others” (-2001)) er, i al fald med denne film, ikke troværdigt.
DVD-ens ekstramateriale består af en ”Making Of” og en ”Behind the scenes”, der først og fremmest stiller ens nysgerrighed omkring splattereffekten, da det skamferede barnelig trækkes op af brønden. Der er også et ”Slide Show”, altså stillbilleder fra filmen. Og endelig en musikvideo med titelmelodien fra filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Voices Music & Entertainment.
