Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
HBO har igennem tre årtiers tid stået for cremen af Tv-serier. Lige fra “Sex and the City”, “The Wire”, “Six Feet Under” og “The Sopranos” til “Game Of Thrones”, “Veep”, “True Detective”, “Girls” og “Westoworld” har HBO sigtet efter en række målgrupper, og haft så mange pletskud, at vi selv i Danmark har fået en dedikeret streamingkanal til deres indhold. HBO har dog også længe været kendte for, at være lidt for hurtige med at trække stikket. Den fremragende “Carnivale” sluttede efter blot to sæsoner, og fanfavoritten “Deadwood” fik kun tre. “Deadwood” var fyldt bandeord i det vilde vesten, og fik en række tilhængere både imens den kørte, men bestemt også efter, og blev en vaskeægte kultklassiker. Det var dog skuffende for både fans og de involverede, at serien ikke fik en reel afslutning, og da HBO kunne se, at flere og flere begyndte at se de gamle sæsoner, var der ingen vej udenom - den skulle afsluttes. Men hvordan bærer man sig ad så mange år efter? Der er trods alt gået omkring 13 år siden det sidste afsnit blev vist. Beslutningen landede på en filmatisering, der skulle binde en sløjfe på historien.
Filmen fungerer som en slags epilog til serien. Vi befinder os nogle år senere, hvor de velkendte karakterer mødes endnu engang, og gamle intriger opstår. Netop fordi “Deadwood - The Movie” er så fokuseret på at runde historien ordentligt af, lider filmen under det. Seth Bullock (Timothy Olyphant) kan snildt, ligesom i serien, kaldes for filmens hovedrolle, men med et virvar af karakterer, der mødes på kryds og tværs, har mange andre ligeså meget spilletid, hvilket gør filmen til en ufokuseret fornøjelse. Det er dog dejligt at være i selskab med alle disse karakterer igen, og instruktør Daniel Minahan samt manuskriptforfatter David Milch formår endnu engang at skabe en detaljerig og engagerende verden. Det hele spilles dog ud som et forlænget afsnit af serien, der ikke kan stå på egne ben, og knap nok kan kaldes for en spillefilm.
Skuespillet er sublimt over hele linjen. Olyphants coolness og Ian McShanes fortrængte og samtidig eksplosive vrede vækkes lynhurtigt til live igen, og det er imponerende hvor nemt alle falder i deres roller igen så mange år efter. Selve filmens omdrejningspunkt er dog mindre imponerende. Visse ting rundes for hurtigt og nemt af, og her er ingen store overraskelser eller følelser undervejs. Naturligvis skal filmen ses, hvis du har været igennem serien, men den er immervæk en skuffelse i sidste ende. Man skal faktisk ikke meget længere end til søsterkanalen Netflix for at se, hvordan en epilog, der netop kan stå på egne ben, kan se ud med “Breaking Bad” fortsættelsen “El Camino”. Begge film lider dog under fanservice fanen, og er lidt ligegyldige i sidste ende. Her kunne “Deadwood” sagtens have været en serie, der netop fandt mere styrke i mystikken omkring sin manglende afslutning. Nu har vi så en lidt klichefyldt og tam afslutning i stedet, men det er faktisk også helt okay på sin vis.
Ekstramaterialet byder på en featurette på et kvarters spilletid med nogle ganske fine interviews og lidt bag kameraet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.
