Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
I en fattig mineby i den sydøstlige del af USA bor Dick, en ung fyr der bor alene da hans far døde i minen byen er kendt for, og hans værge Clarabelle er blevet for gammel til at tage sig af ham. Men inden hun løb sin vej, fik hun Dick til at købe en fødselsdagsgave til nevø, Sebastian. Dick kan ikke rigtigt lide Sebastian, så i et desperat forsøg køber han en legetøjspistol til ham. Clarabelle fortæller ham dog at Sebastian vil blive glad for pistolen, så han køber en bog hvori de sidste 20 sider er revet ud til ham, og beholder pistolen selv. Dick føler snart et tæt knyttet forhold til pistolen, og tager dne med sig rundt omkring. En dag taber han den foran en anden af byens unge tabere, som fortæller ham at det faktisk er en rigtig pistol. Sammen danner de en klub hvori de inviterer resten af byens unge tabere, som alle tager imod tilbuddet. I et forsøg på at føle mere magt, turde mere og udvikle sig til bedre mennesker (på trods af deres pacifisme) døber de deres pistolklub The Dandies. Et eller andet er dog bundet til at gå galt på et tidspunkt...
Dear Wendy er en af de mest omdiskuterede film det sidste års tid. Visse anmeldere roser den til skyerne og andre hagler den ned. Jeg kan sagtens føle begge pointer, men jeg kan nu ikke komme uden om at det ganske enkelt er en virkelig original og i mine øjne fantastisk film. Jeg tror aldrig jeg har set en film der er sværere at komme ind på end Dear Wendy. Karakterne er karikaturer af personligheder, og nærmere sammenligninger af samfund og strukturer end direkte mennesker, og det er ikke nemt at komme ind på personer man ikke kan identificere sig med og ikke finder menneskelige. Men der en er dybere mening med det hele, og hvis man ikke fatter det henimod slutningen, vil man bestemt ikke holde af filmen.
Thomas Vinterbeg har instrueret filmen her, og med Festen og den noget misforståede It’s All About Love på bagen kender de fleste danskere ham. Jeg vil uden tvivl sige at han her har leveret hans bedste film til dato, og den første film hvor han i mine øjne beviser han er en dygtig instruktør. Han bruger mange teknikker som er set før, specielt i dogme, men han kommer også ofte med nye skøre påfald, som simpelthen skal ses. Lars Von Trier har skrevet manuskriptet, og han forsætter sin kritik af USA i højeste tempo. Det er nogle meget kolde karakterer og en meget mørk verden han har fået opbygget her, men alle de metaforer og sammenligninger filmen sprudler af samt filmens endelige resolution, bliver filmen sat op på et højere plan. Dear Wendy er i sidste ende et bedre egnet kunstværk end film, og kan sagtens starte mange samtaler og diskussioner.
Jamie Bell, drengen fra Billy Elliot, spiller hovedrollen som Dick. Han virker bestemt som om han har fattet filmens store billede, og lader os derfor bestemt ikke komme for langt ind på hans karakter. Han er uden tvivl et lovende navn for fremtiden, da han tager chancer med film og spiller så atypisk fantastisk som man nu kan. Derudover har vi den svingende Bill Pullman med på rollelisten, som den naive sheriff. Jeg har endnu ikke regnet Pullman ud, han kan spille ligeså dårligt som godt, og være med i ligeså gode som dårlige film, lidt en Tim Robbins i mine øjne. I denne film spiller han rollen så dejligt overfladisk og irriterende, at det dårlige nærmest virker som en god ting.
Som sag ter Dear Wendy bestemt ikke en film for alle, dette er en kunstfilm uden surrealisme, og det kan selv skræmme kunstfilmstilhængere væk. Jeg vil nok nøjes med at anbefale filmen for fans af Lars Von Trier, eller folk der vil opleve noget nyskabende. Der er masser af meget tør humor i filmen, og masser af metaforer til at plukke ud og analysere, så det er en film hvori man skal bruge hovedet. Jeg elskede filmen, selvom det tog mig en halv time før jeg var grebet af den, men det er nok fordi jeg havde nogle helt andre forventninger til den. Hvis du efter at have læst anmeldelsen stadig er fristet til at opleve Dear Wendy, er du uden tvivl på vej ud på en tur der er ulig nogen anden før.
Dette er en god DVD fyldt med ekstramateriale til at guffe løs i. Der er et kommentarspor som nærmest er ligeså svært at forstå som selve filmen, men det virker nu meget godt, og man får da et bedre indblik i filmen. Der er også en rigtig god dokumentar der hedder Letters To dear Wendy, heldigvis holder den sig til de 25 minutter, så der bliver ikke vadet for meget rundt. Der er et interview med Vinterberg og Von Trier der kan være svært at tage helt seriøst, men underholder fint. 5 lidt kvalitetsmæssigt blandede slettede scener og en alternativ slutning, samt trailers, tv-spots og poster artwork udgør en meget sjælden dansk DVD-udgivelse, nemlig en helt komplet enaf slagsen. 6 stjerner til ekstramaterialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
