Skriv en kommentar
Fiktionsfilmen og dokumentarfilmen danser med hinanden. De såkaldte mockumentaryfilm fingerer at være dokumentarfilm, men i virkeligheden er det kontrafaktiske skildringer, der fingerer med en forestillet virkelighed.
I ”Death of a President” er handlingen henlagt til fremtiden. Præsident George Bush er taget til Chicago for at mødes med byens driftigste forretningsmænd, men mødes i gaderne af en Massedemonstration. Efter Bush’s tale opstår der tumulter udenfor, nogle personer slipper igennem politiets afspærring og en skarpskytte placerer to skud på præsidenten, der dør på det nærmeste hospital. Filmen følger efterfølgende processen med at finde og få dømt en morder for attentatet.
Den fingerede virkelighedshistorie eller fiktionsfilmen, der foregiver at være sand er efterhånden ikke nogen sensation. Tidligere i år kunne vi følge Borats fingerede dokumentar om USA, hvilket i virkeligheden var en komedie. Ellers huskes Ringenes herre-faderen Peter Jacksons ”Forgotten Silver” (1995), som en interessant fiktionsfilm, der gav sig ud for at være en dokumentarfilm om at finde filmpioneren Colin McKenzie. Helt hen i vejret er det heller ikke at trække linjer tilbage til Orson Welles nok så berømte og berygtede ”Klodernes kamp” (bygget på H. G. Welles roman), der i 1938 skabte panik i et USA, der troede, at aliens var ved at indtage kloden. Således synes forlæggene til en film som denne mange, ligesom den fortløbende konspirationsdebat om mordet på John F. Kennedy også lurer i baggrunden (Ikke mindst takket være Oliver Stones ”JFK” (1991).
MockymentaryGenren bygger på et postmoderne værdigrundlag og er som ovenfor nævnt en tæt fætter til konspirationsteorien. Her leges der med forholdet mellem virkelighed og medier i en udsigelse, der ikke respekterer de facts, vi ellers bygger vores verden på (For her er månelandinger pludselig filmet i filmstudier, mens terroraktionen 11. september er iscenesat af CIA). Filmene har som ofte et politisk sigte og kommer med en indirekte udsigelse ved at tage nogle forhold i virkeligheden og fordreje dem på det groveste. Således synes der også at ligge en form for kritik af nogle politiske forhold bag filmen her. I jagten på morderen viser retssystemet og adskillelsen af den dømmende, den udøvende og den lovgivende magt sig nemlig ikke opretholdt. Den rene lynchstemning og de politiske interesser tager over og underminerer efterforskningen.
”Death of a President” er bygget på en god præmis, men udførelsen er ikke imponerende. De æstetiske metoder, som skal skabe troværdighed er hovedsageligt interviews med fingerede personer og overvågningsvideostumper. Her i gennem prøver filmen at få os til at tro på, hvad nu hvis…, men det er ikke så nemt at fremstå troværdig i en filmgenre, seeren efterhånden har luret godt og grundigt af. Tiderne, hvor folk gik panikbananas i gaderne, fordi de ikke kunne skelne sandhed og fiktion er ovre, derfor kræves der noget ekstra af en sådan film, og det ekstra finder ”Death of a President” ikke.
Instruktør Gabriel Range, der tidligere har lavet Mockumentaren ”The Day Britain stopped”, har forsøgt at lave en film, der ved at fordreje virkeligheden fortæller noget om terrorfrygt og magtens korridorer. Ideen med at hensætte handlingen til fremtiden og lege med ideen om et attentat på Bush er for så vidt god nok, men selvom man accepterer filmens leg som acceptabel rent moralsk, holder filmen ikke i helt sig selv. Filmen er i sin helhed interessant, men man forlader biografsalen uden at være synderligt chokeret eller meget klogere på virkeligheden.
Filmens biografpremiere leder op til filmen ”AFR”, der har premiere den 20. april i år. ”AFR” af Morten Hartz Kaplers er en mockymentary i stil med ”Death of a President” og omhandler mordet på vores egen statsminister, Anders Fogh Rasmussen.
