Skriv en kommentar
Ideen var som de fleste måske ved at genskabe oplevelsen ved 70ernes underlødige, amerikanske independentbiografer – de såkaldte Grindhouses. Quentin Tarantino og Robert Rodriguez, der imellem sig har nogle af de sidste 15 års mest interessante og succesfulde, amerikanske spillefilm, ville med vanligt glimt i øjet optage deres version af hver sin genrefilm...og vise dem sammen! Nøjagtig som dengang i 70erne, hvor begrebet b-film opstod, skulle biografoplevelsen indeholde to film og mellem dem en stribe trailere til kommende attraktioner.
Men ak og ve, det amerikanske biografpublikum kunne ikke håndtere denne særegne og uddøde måde at vise film på, så de to film og de tre falske trailere imellem dem floppede på en måde der kun er blevet en større sensation set i forhold til tidligere tiders succeser. Måske derfor skal vi nu i Europa – et marked der måske i højere grad ville blive tiltrukket i det aparte i en dobbeltforestilling – nøjes med at få filmene en ad gangen. Først Tarantinos ”Death Proof”, der i denne anledning er blevet forlænget fra halvanden til næsten to timer.
”Death Proof” er en bilfilm! Et stykke genrefiktion proppet med referencer og lån fra mere eller mindre anerkendte klassikere som ”Vanishing Point”, ”Gone in 60 seconds” (originalen), ”DeathRace 2000” og ”Driver”. Film lavet dengang før computerens gennembrud, hvor en bil kun kunne vælte, rulle, smadre og køre stærkt hvis den gjorde det i virkeligheden. Historien – hvis man tør kalde den det – er delt i to og cirkulerer om Stuntman Mike (Kurt Russell der næsten er tilbage i Carpenter-form), der ved hjælp af sin spektakulære og døds-sikre stuntbil kører unge kvinder med store bryster ihjel. Mere plot er der egentlig ikke men det er overhovedet heller ikke på nogen måde plot der har været filmens pointe. Et anti-plot kan man næsten kalde det, men et pumpet op med finurlig dialog, flot kameraarbejde, morsomme detaljer, spektakulære dødsscener og den absolut fedeste biljagt i nyere tid.
Tarantino kan sit kram og nostalgiske stiløvelser som denne er jo som bekendt hans hovedforce. ”Death Proof” er lige så indforstået for genrefanatikere som ”Kill Bill” var det, men den har også nogle af de lidt for lange dialogscener som i sær ”Kill Bill 2” og ”Jackie Brown” var mærket af – måske et tegn på at den forlængede spilletid er en smule forceret og unødvendig? Det er dog en vældig underholdende film der måske går en smule i tomgang fra tid til anden, men som til gengæld går helt op i femte gear når der er knald på. Den er ikke uhyggelig, som promoveringen til tider har antydet, men den er stemningsfuld, velspillet – i sær de to hold af unge kvinder som Stuntman Mike jagter, leverer på overbevisende facon den voldsomme dialog – og tåler gensyn hvis man har øje for detaljen. Den afsluttende, 20 minutter lange biljagt og den fantastiske slutning alene er et besøg i biografen værd!
”Death Proof”, og Grindhouse-projektet i det hele taget, er lavet af filmnørder for filmnørder og det skal altså understreges at filmen ikke er for alle. Kan man ikke se det sjove og fede i bevidste fejl i klipningen, afrevne lemmer og i det hele taget brugen af Kurt Russell, så får man nok ikke så meget ud af ”Death Proof”. Er man ikke helt med på den dobbelttydige intertekstualitet når Michael Parks, i en gentagelse af sin rolle fra både ”Kill Bill” og ”From Dusk Till Dawn”, kalder Stuntman Mike for Frankenstein – refererende David Carradines rolle i ”DeathRace 2000” og ikke et uhyre lavet af døde forbrydere – så får man nok ikke så meget ud af ”Death Proof”. Men kan man lide en solid gang underholdning, flotte, klassiske biler, vild og sprudlende dialog og dyrker man exploitation og i sær bilfilm fra 70erne, så vil man i allerhøjeste grad få noget ud af ”Death Proof”!
Personligt kan jeg sagtens forestille mig at den kortere udgave er lige en tand mere dynamisk og trimmet, men det finder vi jo desværre nok ikke ud af før DVDen kommer på gaden. Det er også en skam at vi i Europa skal snydes for den ellers vældig tiltalende dobbeltforestilling, som undertegnede havde set meget frem til. Men i stedet for at svælge i det sure, så lad os i stedet se frem til næste halvdel: Robert Rodriguez’ spektakulært udseende zombie-epos ”Planet Terror” der forhåbentlig snart når de danske biografer. ”Death Proof” har ganske glimrende lagt stilen an.
