Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Nick Hume (Kevin Bacon) er en succesrig forsikringsagent der bor i et fint forstadskvarter sammen med sin dejlige kone og to gode teenager drenge. En sen aften havner Nick og den ældste søn midt i hvad der ligner et brutalt røveri på en tankstation, begået af en bevæbnet bande. Sønnen dræbes for øjnene af Nick, morderen bliver efterladt af sin bande og arresteres. Nick udpeger ham som den skyldige men får at vide, at da han var eneste øjenvidne vil morderen slippe med højst 3-4 års fængsel. Så i retten ændre Nick sin forklaring så morderen går fri: Nick vil dræbe ham. Og det sker da også i et rodet og brutalt slagsmål. Takket være avisernes omtale af sønnens død tager det ikke længe førend den resterende bande finder ud af hvem der slog deres bror ihjel og nu er det deres tur til at hævne sig. Og således er hævn-spiralen sat i gang og der bliver tyndet godt ud i bandens medlemmer – samt resterne af Nicks familie.
Death Sentence er da også en klassisk film om hævn og selvtægt. Kigger vi tilbage i den amerikanske filmhistorie finder vi Clint Eastwoods Dirty Harry (1971) og især Charles Bronson i En Mand Ser Rødt (74) som to ikoniske selvtægts mænd. Af nyere film har vi f.eks. Tarantinos Kill Bill (2003) Jodie Foster Fosters The Brave One (07) og den aktuelle Batman: The Dark Knight.
Men hvor Charles Bronson nærmest prædikede for retten til selvtægt, Kill Bill var befriende ligeglad med moraler og Batman forsøger at belyse problematikken fra flere vinkler, der får man indtrykket af at Death Sentence prøver at advare imod at man selv tager våben i hånd i hævnens tjeneste. Den politikvinde der tager sig af efterforskningen og hurtigt får mistanke om at Nick Hume selv har fået blod på hænderne, prøver da også at advare ham om konsekvensen af hans hævntogt. Og hun får ret. Han dræber den ældste søns morder i et forsøg på at beskytte resten af sin familie, men netop dette forsøg har den absolut modsatte effekt. Da krudtrøgen efter det sidste opgør har lagt sig er konen også død og både den yngste søn og Nick selv er dødeligt sårede. Nok får både Nick og vi som publikum at vide, at sønnen muligvis overlever. Men om Nick overlever sine sår står åbent. Hvis han gør, kan han se frem til en meget lang fængselsstraf for de mange overlagte mord han har begået, så uanset om han overlever eller ej står den yngste søn tilbage uden hverken bror eller forældre fordi hans far skulle spille macho og vise at han kunne beskytte sin familie. Ganske som det bandemedlem der dræbte den ældste søn begik mordet som et indvielsesritual for at bevise sin maskulinitet og evnen til at beskytte sin bande.
Death Sentence er baseret på en roman af forfatteren Brian Garfield, der pudsigt nok også har begået romanen bag Bronsons ”En Mand Ser Rødt”. Og bag de fine ord er Death Sentence da heller ikke mere end en svagt opdateret genindspilning af Bronsons hævntogt og man kan måske undre sig lidt over hvad en film som denne laver her i 2008. Bag instruktionen står den unge James Wan der gav os den første ”Saw” film i 2004. Det er tydeligt at se at Wan nu ønsker at prøve kræfter med en film for et mere voksent publikum og at han nok har fundet selvtægts-temaet nemt at gå til.
Kevin Bacon gør det som altid glimrende og han virker overbevisende i sin overgang fra beskyttet mappedyr til sørgende far og afslutningsvis kronraget hævner (der dog bliver nødt til at læse brugsanvisningerne til det våbenarsenal han har købt). Men Bacons fine indsats til trods ender den første time af filmen med at blive lidt småkedelig og da man alligevel ved hvor filmen bære hen, kan man ikke undgå at sidde og vente på at han får fjumset sig sammen til at ”se rødt”.
Og da han gør det skifter filmen gear og mister noget at sit forsøg på at være voksen og seriøs og afsløre sig som værende en traditionel actionfilm der fungerer bedst i netop sine actionsekvenser. Her er Wan på hjemmebane og han gør det fermt. Især skal nævnes en forrygende flot filmet jagt i et Parkeringshus, ligesom den rå billedstil er med til at lægge en solid stemning. Men fri os dog for bløde popsange i ”sørgescener”. På mange måder var Wans debutfilm Saw bedre, idet den ikke prøvede at give sig ud for noget den ikke kunne bære, men forblev tro mod sig selv – og publikum.
Afslutningsvis skal der heppes for John Goodman i en alt for lille birolle som den hæler der leverer våben til både Nick Hume og banden. Han er altid forrygende, så længe han ikke skal være morsom. Death Sentence er dog et ganske udmærket forsøg fra James Wans side og herfra skal der lyde en opfordring til ham om bare at fortsætte i denne retning. En dag skal han skam nok blive ”voksen”. Nu kan han takke især Bacon og sin fotograf for de 3 stjerner han får herfra.
Ekstramaterialet kan gå hjem med 1½ stjerne idet vi kun får 10 minutter om hvorledes de indspillede jagten i parkeringshuset. Det havde været rart at høre Wan og Bacon fortælle om indholdet af filmen, men det må vi undvære.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
