Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Når det danske videomarked skal have importeret film fra USA, der ikke var gode nok til biografen, sker det ind imellem, at der dukker en lille perle op. Andre gang er man helt på det rene med at videomarkedet er det mest rimelig udstillingsvindue for en film. Og så er der de gange, hvor man undrer sig over, hvorfor en film overhovedet er blevet til.
En sådan film er Philip Adrian Booths Death Tunnel, hvis helt igennem latterlige plot begynder under en rusfest for de kønneste piger på den lokale medicinskole. De skal være med i et spil, der i øvrig ikke er til at finde hverken hoved eller hale i, der foregår på et gammelt sanatorium i Kentucky, hvor 63.000 mennesker er døde af ”den hvide pest”. Alt dette er faktisk autentisk og bliver så overført til den fiktive spøgelsesfilm. Selvfølgelig går det ikke de unge piger særligt godt på sanatoriet og alt er sådan set efter bogen, hvad gys angår. Der er skrækscener strøet rundt med nænsom hånd i hele filmen, der plotmæssigt holder sig fuldstændig til genren.
Der hvor filmen kammer over i noget, der nærmest minder om VM i at ødelægge en tålelig film, er på det tekniske plan, hvor klipningen især er alt for suggestiv til at filmen kan bære det. Man kan altså ikke holde ud at se på halvanden times klippeleg, som var det en musikvideo, hvis det i øvrigt ikke har nogen anden funktion end at påvise at instruktøren (som også har klippet og filmet) også kan noget med en computer. Mage til plathed har jeg ikke set længe på film. Det er helt åbenlyst, at han har set en god portion David Lynch, japanske gysere og skøre musikvideoer ala Chris Cunningham, men det har bestemt ikke hjulpet den arme stakkel.
Forestil dig at du sidder på en restaurant og pænt beder tjeneren om lidt salt, hvorpå tjeneren hælder en sæk vejsalt på din bøf. Uspiseligt! Ja, men det beskriver faktisk Death Tunnel ret godt. En stjerne for helt naivt at tro på projektet
Universal Pictures.
