Handlingen i Christian Braad Thomsens film udspiller sig udelukkende på værtshuset Den Blå Munk. Navnet på værtshuset er taget fra en jazz pianist med efternavnet Munk, der spillede den "blå Blues". Stemningen på værtshuset er også ret "blå", for her mødes folk fra alle levevilkår og drøfter livets små banaliteter og store spørgsmål. Svarene finder de som regel på bunden af en ølflaske.
Værtshusets indehaver er den garvede bartender (Helle Ryslinge), der nærmest er et' med stedet. Hun forstår og kender til fulde de spilleregler der hersker, og er ikke sen til at lytte til de mange og ofte ret triste skæbner, der samles her. Hun har dog sine egne problemer at se til, idet hun dater en gift mand, hvis kone er ved at afsløre det hele. Anita (Terese Glahn) er den nye bartender, og hendes tiltrækkende ydre får de gamle værtshusrotter op fra barstolene. Specielt Speedy (Ole Meyer) er ikke sen til at gøre tilnærmelser til Anita. Speedy misforstår Anitas reaktioner, og dette fører til en skæbnesvanger slutning.
Den Blå Munk har kun en ganske tynd gennemgående handling, ellers er filmen bygget op af en masse små episoder, der alle er brikker i det liv der leves på stamværtshuset.
Da Christian Braad Thomsen i sin tid lavede denne film var det hans første i 15 år. Men han brændte for projektet, og denne glæde skinner da også ind imellem igennem. Desværre bliver det hele en anelse opstyltet og iscenesat og mister en del af sin troværdighed. Også scenen som værtshuset udgør, minder mere om en teaterscene end om et af virkelighedens værtshuse. Den megen lommefilosoferen bliver en anelse langtrukken og ligegyldig, og hen imod enden orker man næsten ikke at hører mere fuldemandssnak.
Skuespillerne gør det til gengæld godt. Rigtigt dejligt er det at se en talentfuld skuespiller som Ole Meyer, der virkelig brænder igennem som den forvirrede Speedy. Også Claus Nissen levere en mindeværdig præstation som en af stamgæsterne.
Den Blå Munk er ikke et mesterværk, og det er bestemt ikke alle de episoder den er sat sammen af, der er lige spændende. Men alligevel fortjener den et kig, fordi den bestemt ikke er som danske film er flest, og et kæmpe hurra for det.
Ekstramateriale.
Ekstramaterialet består af et udmærket dokumentarprogram, der indeholder et langt og fyldestgørende interview med Christian Braad Thomsen. Desuden er der et slideshow med billeder fra filmen og en instruktør biografi og filmografi. Med når du køber denne udgivelse er også en 4 siders booklet med en spændende tekst om filmen skrevet af Christian Braad Thomsen selv.
Ekstramaterialet får 3 ud af 6 mulige stjerner.
Den Blå Munk kan ses i sit oprindelige 1.33:1 format og billedet står rigtigt flot. Filmen er smukt lyssat og farvekontrasterne i overførslen er gode. Lyden er Dolby Digital og Den Blå Munk kan ses med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.
Den Blå Munk er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.