DreamWorks har i de seneste år høstet stor succes med deres animationsfilm. Muligvis ikke på samme niveau som deres største konkurrent, Disney, men med filmfranchises som ”Madagascar”, ” Kung Fu Panda” og ”Sådan Træner du din Drage” må det siges, at DreamWorks fantasi bestemt ikke fejler noget.
Rejsen til Himalayas
Vi befinder os i det moderne Kina, hvor enspænderen Yi (Fanny Bornedal), har isoleret sig fra sin familie og er i gang med at tjene penge. Hun drømmer om at gennemføre en rejse, som hendes afdøde far ønskede at tage. I stedet bliver tingene anderledes, da hun opdager en kæmpe Yeti på taget. Det stakkels væsen bliver jagtet af videnskabsmænd og Yi beslutter sig for at hjælpe Yetien tilbage til sit hjem på Everest. Hun får hjælp af den snobbede prettyboy, Jin (Oliver Berg) og hans lille fætter, Peng (Sigurd Philip Dalgas). Sammen tager de ud på et storslået eventyr.
Diversitet og repræsentation
Hvor er det dog dejligt befriende, at Hollywood for alvor er ved at vågne op og har indset, hvor vigtigt diversitet og repræsentation er i det moderne samfund. Selvom det hele ikke skal gå hen og blive en diversitetskvote, viser DreamWorks blot, at man sagtens kan fortælle universale historier fra andre lokationer end USA. Selv de originale skuespillere er af kinesisk afstamning. Hovedrollen Yi må betegnes som bølgen af de nye kvindelige rollemodeller, vi er begyndt at se i nyere tid. Hun er sej og arbejder hårdt for sin drøm, men samtidig er hun også i stor sorg over tabet af sin far, som hun forsøger at fortrænge med travlhed, i stedet for at konfrontere sig selv med sine følelser. På den måde er hun meget autentisk. Og så er der nogle meget sjove momenter med Instagrammodellen, Jin, som særdeles oplever livet uden luksus og mobiltelefon.
Et magisk eventyr
Yetien må anses for at være en metafor for naturen, og hvordan menneskehedens grådighed kommer til udtryk hver eneste gang, vi bliver præsenteret for noget ukendt og kan se mulighed for profit. Og så kommer der også det moralske kompleks med, hvem der rent faktisk er de gode og de onde, hvilket DreamWorks gør rigtig fornuftigt, da verden jo ikke er sort/hvid. Der er muligvis meget overdrevet magi, men dette betyder blot at DreamWorks ikke sætter grænser for deres fantasi. DreamWorks absolutte bedste franchise er ”Sådan Træner Du Din Drage” og den standard er utrolig svær at leve op til. Dette kan også mærkes ved denne film, selvom den arbejder med mange lag, mangler der stadig dybde og et følelsesmæssigt portræt af dens karakterer som drageserien formodede. Der spilles meget sikkert og DreamWorks kunne sagtens have været mere udfordrende med filmens dramaturgi og humor – men det er stadig utrolig smukt.
” Den lille afskyelige snemand” har alle de klassiske elementer til en god familiefilm. Den er humoristisk, visuel flot og hjertevarm. Det er den klassiske fortælling om, hvordan udrejsen kan skabe og ændre en til det bedre. Derfor er det hjemrejsen, der er den altafgørende. En skøn, magisk og smuk familiefilm.