Skriv en kommentar
En pige (Celine Julie Ross) bor sammen med sin mor (Trine Pallesen), som vil gøre alt for at hun bliver optaget på den rette skole. Moren har sågar skemalagt hele hendes datters liv, så Pigen kan blive en god, klog og travl voksen ligesom hende. Men da de flytter ind i et hus, og bliver naboer til den halvskøre gamle pilot (Waage Sandø), finder Pigen ud af at der også skal være plads til at være barn i hendes ellers så voksne verden. Piloten fortæller hende nemlig historien om Den lille prins(Samson Rich Zahle) fra asteroide B-612 og hans rejse til jorden.
Hvis man som mig selv har læst bogen, skal man på forhånd vide at filmen ikke er en genfortælling af historien om Den lille prins. Den er blot inkorporeret når Pigen læser bogen.
Scenerne med Prinsen er helt fænomenal udførte. Stopmotion-sekvenserne er fuldt ud tro mod bogens illustrationer af Antoine de Saint-Exupéry, og man bliver tryllebundet af stemningen der følger med. Disse scener skal stå i kontrast til den grå og triste virkelighed Pigen lever i, der afspejler det kedelige og travle voksenliv.
Den gamle pilot er en ren fornøjelse at se på og gør en i godt humør, og det er derfor virkelig ærgerligt at han ikke er mere med i filmen. Det er jo netop hans karakter der er så livsbekræftende for Pigen. En anden fin lille karakter er ræven som det levende plysdyr Pigen finder i pilotens hus. Den er en stum men livlig lille hjælper, og til sidst sidder man og ønsker sig en levende plysræv selv.
Instruktøren Mark Osbourne har tidligere instrueret Kung Fu Panda, og man fornemmer også amerikanisering af historien. Den første halvdel af filmen fungerer sådan set okay. Filmen er dog lang tid om at komme i gang, for helt ærligt sidder man jo og venter på at der kommer nogle scener med den lille prins. Da historien endelig er kommet rigtig godt i gang, tager Pigen selv på eventyr for at finde Prinsen. Men denne sekvens forvirrer mere end den opklarer, og vil desuden være ret uhyggelig for de yngre seere. Jeg kan ikke se nogen umiddelbar grund til at hun skal lede videre efter Prinsen, eftersom der allerede er en fin afslutning i bogen. Jeg er derfor sikker på at man vil synes bedre om filmen, hvis man ikke har læst den.
I forhold til at det er en børnefilm indeholder den simpelthen for mange problemer for vores stakkels hovedperson. Først skal hun være ih og åh så voksen, så skal hun holde sit venskab til piloten hemmeligt, så bliver piloten syg, så vil hun finde Prinsen – hvilket fører til at hun nærmest bliver tortureret af en sindssyg mand, og oveni alt dette er hun trist over hendes fraværende far, der altid sender den samme kedelige gave på hendes fødselsdag, og jeg kunne blive ved. Det er simpelthen for trist. Bevares, man bliver da rørt over nogle af de scener, hvor hun endelig får lov at lege og være barn, men filmen er så gennemsyret af modgang og svigt at den er svær at holde af som en børnefilm.
Hvor bogen er poetisk, filosofisk og bekræfter os i hvad det vil sige at være barn og menneske, afspejler filmen kun en brøkdel af dette. Den handler mere om hvordan der er at læse bogen som barn, og det er desværre ikke helt nok.
