Skriv en kommentar
Der var tårnhøje forventninger til den norske storsatsning Den sidste konge, som allerede inden sin premiere i hjemlandet er blevet solgt til 60 lande med to efterfølgere i vente. Men skinnet blev i mine øjne solgt før bjørnen var skudt – trods en smule elegant action og et par lovende stjernefrø opnår filmen ikke de elegiske storfilmshøjder, som instruktør Nils Gaub synes at efterstræbe i jagten på den store nordiske heltefortælling.
Kampen om den nordiske trone
Filmen foregår i år 1204, hvor borgerkrig hersker mellem kongeslægten Birkebeinerne på den ene side og Baglerne med støtte fra danskerne og pavekirken på den anden.
Efter kongens død er det op til Birkebeinernes hurtigste skiløbere Skjervald og Torstein (der spilles af norsk-danske Jakob Oftebro og Kristofer Hivju, bedre kendt som Thormund fra Game of Thrones) at bringe den uægte kongearving i sikkerhed fra de mange fjender.
Alt imens tilraner den onde jarl Gisle sig uretmæssigt kongemagten i kongestaden Nidaros.
Et kedeligt kongespil
Kampen om tronen er i gang, og med et stort persongalleri opstiller Gaub et kongespil a la Game of Thrones. Sammenligningen kommer dog ikke den norske storsatsning til gode. Modsat den populære tv-serie, der har høstet ros for sine nuancerede karakterudviklinger, opstiller filmen en række indholdsløse og gennemskuelige skakbrikker – og det især på den onde side, hvor særligt hovedskurken Gisle helt til filmens slutning forbliver en flad, uinteressant (og ikke mindst ufarlig) træfigur.
Lidt mere indhold er der trods alt i vores to charmerende skiløbskæmpere, der dog som klassiske heltetyper er så retskafne og selvopofrende, at det halve kunne være nok. Deres godhjertede handlinger er, som den overordnede fortælling, drevet af en forudsigelighed, der ikke efterlader megen mulighed for at lade sig forundre over, hvad der gemmer sig bag næste snedrive.
Det er for eksempel ikke svært at forudse, hvilke skæbner, der venter de forskellige karakterer. Hvad sker der mon med Skjervald aka Oftebros lidt for lykkelige familie? Og hvad med den udvalgte kongesøn og den onde tronraner? Giv det et skud, og du rammer formodentlig plet. Alle er de som hentet ud af en efterhånden nedslidt Hollywood-drejebog, der blegner til sammenligning med tidens kreative serieforfattere.
Selvom overraskelsen udebliver, kan man da alligevel nyde skiturene, der smukt eksekveres i det naturskønne snedækkede Lillehammer. Meeen selv den norske natur er ikke helt sublim nok til at løfte en fortælling, der langt fra lever op til forventningen om den store nordiske heltefortælling.
