For nogle uger siden havde jeg den tvivlsomme ære at anmelde The New World. En film som til trods for sine enorme kunstneriske dybder, leverede en svag og kedsommelig historie. Med Den Sidste Mohikaner står jeg så nu med den totale modsætning. Michael Mann har instrueret en film uden nogen videre stræben efter dybere kunstneriske prætentioner. Til gengæld er det en fantastisk filmatisering af James Fennymore Coopers roman med en ligetil og gribende historie. Eventyr, kærlighed og drama i den helt rigtige blanding. Den vilde amerikanske natur danner baggrund om en historie om kærlighed, opofrelse og mandsmod.
I året 1757 raser krigen i Nordamerika mellem de franske og engelske kolonier. Indianere kæmper på begge sider af konflikten, men de sidste rester af Mohikaner stammen holder sig udenfor striden. Chingachgook (Russel Means) og hans to sønner, hvoraf den ene er fostersønnen Hawkeye, er de sidste overlevende Mohikanere og lever deres liv i vildnisset som de nærmest er et med. Da de redder søstrene Cora og Alice, døtre til den engelske Oberst Munroe, bliver de modstræbende trukket ind i konflikten som kræver store ofrer.
Michael Mann (Heat, Miami Vice) leverer et solidt stykke instruktør håndværk og selvom Den Sidste Mohikaner har nogle år på bagen, må det siges at være en klassiker som stadig kan klare sig blandt nyere film i genren. Daniel Day-Lewis (Gangs of New York, In the Name of the Father) spiller Hawkeye med stor dynamik og karisma, og Madeleine Stowe (We Were Soldiers, Twelve Monkeys) spiller den kvindelige hovedrolle, Cora Munroe, med den dygtighed og rutine som man måtte forvente sig af hende. Et glædeligt gensyn er det også med Wes Studi, den evige indianer antagonist, som endnu engang udøver sit skurkagtige spil.
Trevor Jones og Randy Edelman leverer sammen med Irske Clannad et smukt score til at ledsage filmens billedside, og den skive kan varmt anbefales at købe hvad enten man har set filmen eller ej.
DVD’en har ingen ekstra materialer.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.