Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Den Skaldede Frisør

6. september 2012 af Nikolaj Sonqvist

3 stjerner Skriv en kommentar

Den Skaldede Frisør billede

Klassisk romantisk komediedrama forsøger mere end normalt, men tør ikke gå linen ud.

Frisøren Ida (Trine Dyrholm) kommer hjem efter at have afsluttet sin kræftbehandling og finder sin mand Leif (Kim Bodnia) på sofaen sammen med Tilde (Christiane Schaumburg-Müller) fra bogholderiet. Ida rejser derfor alene til Italien til sin datter Astrids bryllup med Patrick, som datteren kun har kendt i tre måneder. På vej til lufthavnen støder Ida i bogstaveligste forstand ind i Philip (Pierce Brosnan), der er frugt og grønt business mand og tilfældigvis også Patricks far, hun ikke havde mødt endnu. Sammen tager de til Italien og får et godt øje til hinanden, men det hele kompliceres af det forhastede bryllup, Leif som tropper med Tilde og ikke mindst moster Benedikte (Paprika Steen).

Den seriøse komedie
Susanne Bier vender tilbage til rødderne med sin første komedie siden 1999s Den Eneste Ene og med sin efterhånden faste manuskriptpartner Anders Thomas Jensen, har de sammen gjort et kub, ved at have overtalt Pierce Brosnan til at deltage i løjerne. Bier og Thomas Jensen har før sat sig mål om at skrive en komedie sammen, men det endte ud i seriøse dramaer som Brødre og Hævnen i stedet for. Men nu virker det til, at de har formået at bibeholde de komiske elementer og ikke bevæge sig over i tragedien og det menneskelige forfald.

Den Skaldede Frisør er dog mere et romantisk drama end en egentlig romantisk komedie. Dramaet er i høj grad centreret omkring Ida og Philips følelser og blakkede fortid med kræftsygdom, utroskab, dødsfald og omsorgsvigt, og omkring de unge Astrid og Patricks forjagede bryllup, der mønter sig mere i opmærksomhed fra omverdenen end egentlig ægte kærlighed.

Komedien bliver så momentvis sparket ind fra siden anført af Steens moster Benedikte og Bodnias far/svigerfar Leif. Steen påtager sig rollen som den overkække og virkelighedsfjerne mor, der naivt lever efter samfundet idealmønstre om skønhed, som hun jævnligt propper ned over hovedet på sin egen datter. Datteren har vist kun det fedmeproblem, som kun sin mor kan se. Bodnia som alfahannen Leif, der modigt slæber sin affære med til brylluppet, viser kun følelser, når han ser Ida, er ved at smuldre imellem hænderne på ham. Leifs sårende og stødende kommentarer giver små komiske opløftelser i det ellers meget seriøse romantiske eventyr.

Modet svigter
Den Skaldede Frisør holdes oppe nogle fremragende skuespilpræstationer fra alle sider. Karaktererne virker velproportionerede og bevæger sig hele tiden på grænsen mellem oprejsning og fald. De fantastiske smukke naturopgivelser fra det sydlige Italien hjælper billedsiden gevaldigt til at gøre det hele så seværdigt som muligt og giver en perfekt ramme til romance og en kærlighedshistorie.

Historien bliver dog i sidste ende enestående uoriginal, sentimental og forudsigelig. Men det er nok sådan at romantiske dramaer og komedier skal være. Der er et kæmpe plus ved, at Bier og Thomas Jensen turde fortælle nogle af livets barske realiteter som førnævnte kræftsygdom, utroskab, dødsfald, omsorgsvigt, men vigtigst af alt om ikke at kunne tvinge kærligheden, men at lade den blomstre i sit eget tempo. Der er dog hamrende synd, at filmens sidste del er så forudsigelig som nat efter dag.

Den Skaldede Frisør er bestemt værdig underholdning med mere end blot komik og romantik. Men måske er det bare genren, der dikterer at romantiske komedier ikke må turde mere end forudsigelige slutninger, sentimentalitet og gængse platheder. Eller også er det modet der svigter hos filmskaberen i at turde at tage skridtet længere. Den Skaldede Frisør lander derfor kun lige over middel.

Titel: Den Skaldede Frisør
Original Titel: Den Skaldede Frisør
Premieredato: 6. september 2012
Instruktør: Susanne Bier
Skuespillere: Pierce Brosnan, Trine Dyrholm, Paprika Steen, Christiane Schaumburg-Müller, Kim Bodnia, Bodil Jørgensen, Line Kruse, Birthe Neumann, Rikke Louise Andersson
Spilletid: 111 min.
Selskab: Nordisk Film, 2012
Genre: Drama , Familie , Humor , Romantik
Link: https://www.facebook.com/Den.skaldede.frisoer


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...