Skriv en kommentar
Minimalistiske kulisser, få virkemidler og sitrende suspense. Det er efterhånden en velkendt opskrift, specielt i Hollywood, hvor udtrykket "less is more" i den grad bliver udført til perfektion. Tænk blot på "Buried" (2009) med hele verdens Deadpool aka Ryan Reynolds i hovedrollen, hvor en mand var begravet levende i en kiste, og hvor hans eneste hjælpemidler var en telefon med dårlig dækning og en lighter med begrænset gas. Mere behøves der ikke for at skabe solid spænding. I stil med "Buried" er "127 Hours" med den talentfulde James Franco også et glimrende eksempel på minimalistisk og effektiv spænding, hvor halvfems procent af filmens billede er smertefyldte Franco, der forsøger at kæmpe sig fri af sit isolerede fangenskab imellem en stor sten og en kløft i en ødemark. "Den Skyldige" er måske endnu mere minimalistisk i sin form og opbygning, men mindst ligeså spændende. En film, der gav genlyd på Sundance Festivalen og fik store roser med sig på vejen.
Alarmcentralen 112
Plottet er som nævnt utroligt simpelt. Asger er politimand, som efter at have været indblandet i en episode på gaden, bliver placeret i alarmcentralens opkaldscenter i København. Han er langt fra tilfreds med at sidde passivt bag skrivebordet, med headsettet spændt fast om hovedet, alt imens han modtager forskellige opringninger fra enten seriøse eller useriøse borgere. Han behandler heller ikke sine kollegaer på en speciel respektfuld måde, og måske han egentlig bare er en dum og bitter skid. Men da han pludselig får et opkald fra en grådkvalt kvinde, som er blevet bortført, tændes der noget i Asger, og han sætter alt på spil for at redde kvinden med de få virkemidler, han har til rådighed.
Flere ting går op i en højere enhed
Når "Den Skyldige" fungerer så godt som den gør, så skyldes det, at flere ting går op i en højere enhed. Gustav Möller ligner allerede en instruktør, som vi skal holde skarpt øje med, og hans flair for spænding er uforlignelig. Man må bare applaudere ham for at kunne skabe en så stram, elektrisk og klaustrofobisk lille historie og gøre den til en så effektiv og overraskende thriller. Mon ikke der er nogle producenter på den anden side af Atlanten, der slikker sig sulten om munden ved tanken om Möller som deres instruktør? En anden ting er fotograf Jasper Spannings afdæmpede og stemningsbetonede billeder, der hele tiden har Cedergrens Asger i centrum. Nogle gange er kameraet helt op i fjæset på ham, så vi får hver en lille grimasse, tic og nuance med. Det er mørke, tunge og deprimerende farver i ægte nordic noir-stil, der omringer Asger, alt imens han tager livsvigtige beslutninger.
Cedergren bærer filmen
Og så kan jeg ikke undgå at nævne den altdominerende hovedrolleindehaver, Jakob Cedergren, der denne gang virkelig får lov til at vise sit store og alsidige talent frem. At sige at han bærer filmen, er ikke nogen overdrivelse. Han giver Asger en god blanding af empati, dumdristighed og medmenneskelighed. Han er langt fra en typisk helt med værdierne i orden, men tværtimod en kompleks anti-helt, der forsøger at gøre det rigtige og rette op på tidligere fejltagelser. Cedergren brænder fuldstændig igennem lærredet, og man efterlades fuldstændig åndeløs til sidst i filmen. Filmen rammer også plet med et velplaceret plotwist, som virker helt naturlig, og derfor er den endnu mere tragisk. Eneste minus der kommer herfra er, at lyden nogle steder er forfærdelig, hvilket gør det svært at høre enkelte replikker, specielt når de leveres over telefonen. Få det nu fixet!
"Den Skyldige" er en intelligent og nervepirrende thriller, som forhåbentlig rammer Danmark med ligeså stor begejstring, som den gjorde i USA.
