Skriv en kommentar
Oslo, 26. november, 1942. En slem dag i norsk historie i tiden under den tyske besættelse. En voldsom politiaktion sættes i værk beordret af besættelsesmagten. Alle arresterede jødiske mænd og kvinder afskibes til kajen i den norske hovedstad. Her ligger fragtskibet DS Donau til. Jøderne tvinges ombord på skibet og med 529 norske jøder ombord, lægges der fra land med destination Auschwitz…
Nu er der mulighed for at trække en af de store norske produktioner hjem i stuen, men jeg må advare om, at det nok ikke bliver videre hyggeligt, men til gengæld et vigtigt gennemsyn. En af de første personer, som dit øje møder (sat til 3 år tidligere end filmens begyndelse), er en velkendt skikkelse i dansk film, som man næsten glemmer er nordmand. Jakob Oftebro er navnet, og han kender du, hvis du har set eksempelvis Ole Bornedals 1864, Afdeling Q-filmen Flaskepost Fra P, Guldkysten, Krudttønden, Tordenskjold Og Kold, Gidseltagningen, Broen og Skammerens Datter-filmene. Snart er han biografaktuel i Margrethe Den Første. Han spiller i filmen her den dygtige bokser Charles, som netop har vundet en kamp over en svensk modstander, friet og fået ja fra sin udkårne Ragnhild og i det hele taget lever et glad og trygt liv, ganske vist præget af jødiske regler og traditioner. Lykken varer ind til 9. april 1940, hvor luftalarmen går. Norge er besat. Charles og hans brødre og forældre må tilpasse sig en dagligdag under nye rammer. Særligt lægges der pres på jøderne, som anses som en race mere end en religion. Trængslerne tager til og 2½ år senere er vi fremme ved ovenstående dato.
Den Største Forbrydelse evner på fængslende vis at lave overgangen fra idyl til nærmest klaustrofobiske forhold. Fra den begyndende uvished til en ufravigelig panik er og bliver et grimt mindesmærke fra krigens tid. Selvom man ved, hvad der venter bag næste scene, så gribes man alligevel. Særligt da Charles og de mandlige medlemmer af familien hentes af norske politifolk og deporteres til lejren i Berg, praktisk talt uden at vide, hvad de har gjort galt. Det nationale bånd er pludselig ophævet. Sådan helt prædikatet storfilm når vi alligevel ikke helt op på. Form og længde er fin, men enkelte passager virker alligevel lidt for svulstige. Man skal naturligvis kaste sig ud i filmen alligevel, for dens evne til indsigt i den ubærlige tilværelse, som jødisk familie i 40’erne, er respektfuldt skildret. Jeg tildeler Den Største Forbrydelse 4 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film
