Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”Den tid på året” fortæller om en ”god gammeldags” borgerlig jul hvor hele familien samles om eget hykleri. Fra svigersønne-forfatteren der ingen historier har at fortælle og ingen læsere, over søsteren/datteren præsten der med sin pseudoakademiske juleprædiken heller ikke har noget at sige og i øvrigt laver ildelugtende rødkål, til faren/bedstefaderen der bare drikker problemerne væk, over moren/bedstemoderen der synes at hun skal læse testamentet op, selvom hun alligevel ikke har kræft etc etc … Alle har et eller andet de skal bekræftes i; det er det der sker på den tid af året. Men det er anstrengt, meget anstrengt at hykle hinandens succes.
Ingen lader hinanden noget vide. Derfor træder og trædes alle over tæerne – eller i dag hedder det vel at alle krænker og krænkes af hinanden. Og som en siger da maskespillet endelig bliver tydeligt for alle: ”Er jeg virkelig sådan en man ikke kan sige noget til?!” Ja, det er hele familien såmænd – sådan en der ikke taler sammen.
Familien har en fælles fiasko; datteren/søsteren man helst ikke ser dukke op ´den tid på året´, for hun er familiens dårlige samvittighed. Hvad det var der gik galt i barn- og ungdommen, får vi ikke at vide, men hun ´valgte familien fra´ som det bliver sagt. Det ironiske er, at ”den fortabte” søster/datter der uventet vender tilbage juleaften med mand og barn ikke valgte familien fra men omvendt.
Nok er ”Den tid på året” en komedie men med søsterens entré, bliver det en af den slags komedier, hvor realismen banker kraftigt på.
I humoren ler vi ofte af os selv. Hvis det også er tilfældet her – og det er det jo- må man håbe at vi en dag lærer noget og bryder gentagelsen. Det er der tegn på i ”Den tid på året” men også på det modsatte. Måske er det forbeholdt de få at lægge hykleriet fra sig, se hinanden og mødes i festen.
Der spilles professionelt over hele linjen – man tror på personerne. Vi forbliver dog tilskuere til juleballaden med en enkelt undtagelse. Paprika Steen som hårdt prøvet datter, mor, hustru og værtinde Katrine gør indtryk. Når hun ser sin mand, sin datter, sin søn og sin ”fortabte” søster i øjnene er det med et nærvær man ikke aner hvor kommer fra midt i al kaos. Det handler ikke blot om en suveræn skuespilpræstation men om et håb om julefred, hvor man ikke troede det muligt.
Paprika Steen har instrueret ”festen” med tæft og manuskriptforfatter Jacob Weis rammer hykleriet juleklokkeklart. Hvis filmen bliver en juleklassiker må det være på grund af Katrines varme.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
