Skriv en kommentar
Den ekstraordinære historie mellem Ernst Ostertag og Röbi Rapp fortæller om et forhold, som overlevede alle odds i en voldelig og ignorant tid, som desværre endnu trækker sine fordomsfulde tråde op til vores dage.
Denne film fortæller den sande historie om et af verdens første magasiner, som henvendte sig til homoseksuelle mænd. "Der Kreis". Sideløbende med denne historie får vi en en dramatiseret skildring af de to mandlige hovedpersoner Ernsts og Röbis første møde og efterfølgende udvikling. Ernst er en nyuddannet lærer, som da han ankommer til Zürich, bliver bekendt med "Der Kreis". Til en af magasinets berømte, ekstravagante fester forelsker han sig i den smukke drag-entertainer Röbi. Men mord, afpresning og diskrimination sætter langsomt en stopper for magasinet og et stort pres på alle de involverede...
Det er ufatteligt svært at forstå hvordan det må være, hvis ens personlige kærlighedsliv gav folk ret til at tæske, forfølge og enddog myrde en uden synderlige konsekvenser. Men dette har været homoseksuelles lod i alt for lang tid, og det er utroligt at vi i 2015 stadig kan finde steder, som halter efter på dette punkt.
For selvom denne film fortæller en gammel historie, er den stadigvæk uhyggelig aktuel i dag.
F.eks brændte en gruppe antihomodemonstranter Kievs ældste biografer ned til grunden, da denne film blev vist i Ukraine.
Denne dokumentar formår at give os et intimt indblik i en undercoververden, som gennem diskret aktivisme promoverede rettigheder for homoseksuelle. Der Kreis var et lystigt, banebrydende og modigt magasin.
Midt i en krigshærget og censurfyldt verden vedblev folkene bag Der Kreis med at få udgivet bladet. De var det eneste homoseksuelle blad som blev sendt ud under 2. verdenskrig og indeholdt meget mere end bare erotiske billeder, men også nyheder, noveller, digte, illustrationer og videnskabelige rapporter.
Gennem prægtigt skuespil og autentiske interviews får vi fortalt historien om hvordan Ernst langsomt lader sin undertrykte seksuelle side blive vækket til live efter han bliver en del af Der Kreis.
Ernst er den intelligente, standhaftige og erotisksøgende.
Röbi er den lidenskabelige, sexede og impulsive.
To mænd fanget i en ubønhørlig strid mellem dem selv og samfundet. En strid der bliver tydeliggjort i et voldsomt følelsesmæssigt øjeblik, hvor Ernst og Röbi møder hinanden igen efter politiet har lavet en razzia mod Der Kreis. På badeværelset står de og holder hænder. Röbi siger "Lad os stikke af sammen", hvorpå Ernst svarer: "Vi er ikke kriminelle."
Det er ikke uden grund at dette dokudrama allerede er blevet overøst med priser for både dets indhold og skuespil.
Vi har Matthias Hungerbühler som spiller Ernst Ostertag, og Sven Schelker som Röbi Rapp. Disse mænd skaber et dampende hedt og intenst samspil, og indkapsler virkelig prøvelserne med den menneskelig lyst og begær i en streng og dobbeltmoralsk tid.
Sven Schelker blev efter sin debut i denne film den nye Shooting Star på Berlins Internationale Film Festival. Og han brænder igennem som en boblende vulkan i rollen som Röbi.
Nævnes må og skal også den tyske pragtskuespiller Marianne Sägebrecht Bagdad Cafe (1987) som Röbis moder. Hun er en yppig, kvindelig og farverig personlighed, som har excelleret i mange forskellige film.
Måden filmen er delt op på, med en opsat historie og interviews sideløbende giver et anderledes og forløsende perspektiv at følge med som publikum.
At se disse to mennesker sidde og fortælle om deres lange liv sammen, Ernst og Röbi blev i 2002 de første mænd i Zürich som indgik i et registeret partnerskab, gjorde at tårene nærmest stod mig i øjnene, jo længere ind i historien vi kom.
Sammenblandingen af skuespil og de to hovedpersoners uddybende interviews er ikke bare imponerende god filmkunst, men et krystalklart indblik et fascinerende stykke europæisk historie.
Dette er et dokumentardrama, som nogle desværre sikkert ville kalde en skammelig syndflod af perversiteter, men jeg må uden tvivl kalde det en af de mest livsbekræftende, romantiske og oplysende fortællinger jeg nogensinde har set.
Absolut en af de mest vigtige film i vores tid.
