Skriv en kommentar
Den tyske instruktør Leopold Grün forstår da også at yde stoffet retfærdighed. Portrættet af Reed fremstår nuanceret og med dramatisk kant.
Hstorien om Reed starter, da han forlader sin hjemby, en lille flække i Colorado, til fordel for Hollywoods drømmefabrik. Reed får et hit i Syd Amerika med sangen ”Our summer romance”. På promotion-tur i Chile vækkes der en social indignation hos den amerikanske sanger og han forelsker sig i den socialistike ide. I Chile kæmper han for de fattiges vilkår og imod sin egen regerings amoralske fremfærd i regionen. I 1973 flytter han til det tidligere DDR, hvor han med stor succes forsætter som sanger og skuespiller i mere eller mindre propagandistiske øjemed. Han bliver et ikon for befolkningen i DDR. For modsat de kommunistiske ledere fremstår han ærlig og oprigtig i sin naive tro på kommunismens utopi.
Marxistisk cowboy
Reed er en tragisk og paradoksal figur, og hans mystiske selvmord i 1986 gør kun hans myte større. Reed tog til mellemøsten for at kæmpe side om side med palæstinenserne for deres ret til et Palæstina. I nogle fantastiske arkivbilleder ser vi Reeds paradoksale natur visualiseret. Den høje slanke cowboy i et støvet mellemøstligt ørkenlandskab. I den ene hånd hans guitaretui, i den anden kalashnikov’en. Han var både pacifist og kriger. På samme måde opgav han aldrig sit amerikanske statsborgerskab. Han var marxist, men også ægte amerikaner. Cowboy og frihedskæmper. En socialt engageret Marlborough-man der var flov på sit lands vegne. Som når han i en Øst-tysk film spiller en amerikansk 1800’tals kavallerist der fortvivlet brænder det amerikanske flag, da han ser hans medkavallerister torturere og voldtage de indfødte indianere. Med deres overpædagoigske moraler, overspillede patos og gennemskuelige kostumer fremstår de gamle filmklip tarveligt halvfjerdseragtige. Heldigvis er ”Der rote elvis” aldrig kun et studie i kitsch. For Grün formår at gøre Reeds indre spændinger til fortællingens dramatiske omdrejningspunkt. Det giver fortællingen en nerve der langt fra er kitsch’et.
Da Reed kommer i tvivl om de kommunistiske magthaveres gode intentioner, vender han hjem til Amerika, blot for at finde ud af, at der i ”the US of A” ikke er ideologisk råderum til både at være marxist og Amerikaner. Det er stor tragik. Men Reed var ingen helgen. Den naive trofaste idealisme, modsvares af et rastløst kærlighedsliv der aldrig synes at kunne lykkeds. Den manglende evne til at forene de mange modstridende rolle gør ham fatalt menneskelig. Det er vedkommende og rørende.
En vanvittig god historie
Historien fortælles gennem det omfattende arkivmateriale og de anekdoter og historier, som de folk der har haft Reed inde på livet kan berette. De nutidige interviews tæller blandt andre Reeds kærester, en mere end almindeligt dedikeret fan, den tyske skuespiller Armin Mueller-Stahl (Eastern Promises), Isabel Allende og den amerikanske instruktør Will Roberts der i 1985 lavede dokumentarfilmen ”American Rebel” om selv samme Reed.
Det er filmens styrke, at den giver plads til sin fortælling, men samtidig er det også dens svaghed. Det virker som om, at Grün, i sit forsøg på at fortælle historien om Reed så fyldestgørende og nuanceret som muligt, overgør det. Grün vil vise os alt for mange ting på alt for kort tid. Intentionen lykkedes derfor kun til dels, for man sidder tit og føler, at man mangler udfyldende forklaringer. F.eks. da pacifisten Reed tager til Palæstina for at gå i krig. Det er død interessant, men problemstillingen berøres kun flygtigt. Tilgengæld bliver der brugt enormt meget tid på en radiovært fra Reeds amerikanske hjemegn der skal illustre amerikanernes opfattelse af Reed. Det er ikke vildt interessant. Det eneste drama der ligger her er nogle småsure og bitre amerikanere. Det gør, at film nogle steder fremstår lettere overfladisk. Det er ærgeligt. For det er en fin dokumentar med en virkelig god historie på hjertet.
Filmen vises i Grand Teateret som en del af ”German films go north”. Arrangementet strækker sig fra d. 26-29 nov. hvor der ialt vil blive vist syv forskellige tyske film. ”Der rote Elvis” kører kun en dag, d. 28 kl. 17, så man skal være hurtigt ude.
