Skriv en kommentar
Der går sjældent mange uger, før der igen bliver talt om lægefejl, travlhed og manglende ressourcer i det danske sundhedssystem. Presset er konstant, men ansvaret skal placeres et sted. Denne virkelighed danner baggrund for Zinnini Elkingtons empatiske debutfilm – et intenst og velspillet lægedrama, hvor det menneskelige og moralske ansvar står centralt.
Alexandra (Özlem Saglanmak) er en kompetent og dedikeret læge, der under en hektisk vagt på en neurologisk afdeling påtager sig et ekstra ansvar. Men ét fejlskøn får fatale følger, og det bliver startskuddet til en kædereaktion, hvor både skyld, tvivl og samvittighed smyger sig ind i hendes hverdag. Som presset vokser og institutionen omkring hende begynder at trække sig, må Alexandra konfrontere sin egen magtesløshed og erkende, hvor lidt plads der er til fejl – selv når man kun vil det bedste.
Özlem Saglanmak leverer en af årets stærkeste præstationer – intens, underspillet og fyldt med indre konflikt, og det er helt utroligt, at dette er hendes første rigtige hovedrolle. Hun bakkes op af Trine Dyrholm og Anders Matthesen, der begge træder ud af deres vante roller og leverer nuancerede og nærværende præstationer. Der burde gives en medalje til den casting instruktør, som har parret dem sammen – for det virker sindssygt godt!
Selvom filmen er fiktion, bygger den på virkelige begivenheder og oplevelser. Elkington har selv sundhedssystemet tæt inde på livet, og det mærkes. Hun behandler stoffet med respekt og stor indsigt – uden at pege fingre eller forfalde til nemme løsninger. Især åbningssekvensen er værd at bide mærke i, da den er filmet i et hel shot. Hvilket understøtter medarbejdernes konstante pres i en meget travl hverdag.
Et særligt stærkt billede i filmen er brugen af det såkaldte zebra-begreb fra lægeverdenen. Som udgangspunkt lærer medicinstuderende at tænke på "heste" – altså de mest sandsynlige diagnoser – når de hører hovslag. Men nogle gange er det en zebra. I denne film ignoreres zebraen, fordi den ikke forventes. En ung patient med hovedpine bliver aldrig mistænkt for hjerneblødning – før det er for sent. Det er en genialt anvendt metafor, der understreger, hvordan systematisk tankegang og stress kan lukke for det nødvendige overblik – og i værste fald koste liv.
”Det Andet Offer” er en hjerteskærende, autentisk og yderst vellykket debutfilm af Zinnini Elkington. Alle skuespillerne leverer nuanceret og underspillet præstationer. Dette gør at filmen holder tempoet nede og lader dramaet leve i blikkene, pauserne og usagte ord. Filmen føles aldrig overdramatiseret, men rammer i stedet med stille desperation og en følelse af systemisk kvælning. Det er en film, der gør ondt – men som også giver plads til håb, ansvar og refleksion.
