Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det Danske Filminstitut har med indførelsen af nyere medier gjort sig den umage at udgive en række ældre film, blandt dem det såkaldte ”Første filmarkiv”, som er dokumentariske optagelser foretaget i årene fra 1899 til 1913, der er periode, hvor filmen var spæd til at Danmark var den førende filmnation med oprettelse Nordisk Film i 1906.
Filmklippene er opdelt i tre sektioner. Den første kommer fra pioneren Peter Elfelt, der fra 1899 var royal hoffotograf. De 35 klip med en gennemsnitslængde på et minut viser på særlig vis, hvad der rørte sig indenfor den danske kongefamilie og de institutioner, der er kongelig (bl.a. Det Kongelige Teater). Særligt interessante i et historisk perspektiv er optagelserne af de kongelige i private omgivelser. I dag ser man sjældent sådanne klip, fordi de kongelige er blevet medievante og derfor opretholde en slags facade overfor pøbelen, mens man i årene omkring 1900 var mere udskejende. Vi ser bl.a. i et klip fra 1899, hvor de kongelige skal fotograferes, hvordan de stiller op foran et kamera og hvordan de ”spiller” overfor Elfelt kamera. I en anden sekvens cykler de rundt i slotsgården på Fredensborg til ære for kameraet i en sådan fart, at en af dem tilter rundt på sin cykel. Ellers er der mere officielle optrin som modtagelsen af andre kongelige gæster fra resten af Europa samt en lang række lidt lange indstillinger af balletdanse fra teatret.
Det Nordiske Filmcompagni, som altså begyndte i 1906, har også lagt udstyr til omkring 30 optagelser, der også vedrører de kongelige. Mens Politikens bidrag, som fra starten var med arkivering for øje, er rykket mere ud i landet til almindelig dødelige dansker. Politikens optagelser er i højere grad centreret om datidens berømte danskere indenfor kunsten og videnskaberne. Her finder i øvrigt et ret løjerligt filmisk trick sted i bl.a. ”Professor George Brandes paa Universitetets Katheder”. Filmen forestiller en forelæsning af Brandes, og man laver en etablering af stedet ved første at filmen universitetets hovedindgang. Derpå klippes der til de forventningsfuld tilhører, der rejser sig idet Brandes træder ind ad døren. Derpå klippe der til et nærbillede af Brandes ved katedret. Men der er det særlige snilde ved denne sidste indstilling, at den er optages i et studie og altså tilsidesætte det dokumentariske princip om en reference til virkeligheden. Det har altså været fysisk nemmere at stille en scene og så lade som om Brandes holdt en forelæsning. Det gør man i flere af optagelserne for at imødekomme det æstetiske frem for det dokumentariske.
I forhold til det æstetiske, er det noget svært at give en vurdering. I de tidligste film er der en fast indstilling, fordi man ikke havde teknik til at panorere. Efterhånden har man evt. flyttet kameraet en smule for at få bedre udsyn. Omkring 1906 begynder man så at se panoreringen træde ind for at give mere dynamik i optagelserne. Dette ses i Nordisk Films kvarter lange reportage af Kong Christian IX bisættelse, der i øvrigt dels viser de sørgende københavner, der viser deres konge respekt, men også viser en antydning af det, der har været den rendyrkede dokumentarisme største problem, nemlig tilstedeværelse af kameraet, der får ”karaktererne” til at gøre sig mere ”interessante” for kameraet.
Det er på mange måder et helt igennem unikt indblik i den tidlige films vilkår vi får med denne DVD, der selvfølgelig skal ejes af alle med interesse for filmens historie. DVD er bygget op således, at man også får lidt interessante oplysninger om de enkelte optagelser, der samlet sammen af Esben Krohn, der også har skrevet det fine hæfte, der følger med DVD’en
Da det selvsagt er umuligt at give en æstetisk vurdering af arkivet, må karakteren, som skal gives, afspejle den historiske værdi, der ligger i udgivelsen – og så må man nødvendigvis også give topkarakter. Det er virkelig sjælenheder, der nu er kommet frem til almindeligt skue og vi bør takke de mennesker, der for 100 år siden lavede film med fremtiden i tankerne.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Det Danske Filminstitut.
