Skriv en kommentar
Der var engang hvor Steve Martin var rigtig sjov. Det var i 1980’erne, hvor han anvendte sit komiske talent i film som The Man With Two Brains (tåbelig, men morsom), Planes, Trains and Automobiles (sammen med alt for tidligt afdøde John Candy) og Dirty Rotten Scoundrels (med Michael Caine).
Siden firserne har der desværre været langt mellem de komiske pletskud (omend Frank Oz’ Bowfinger fra 1999 bestemt er ét af dem), og Martins næste projekt, en prequel til den første Pink Panther-film, hvor Steve Martin spiller Clouseau lyder som opskriften på en katastrofe. Magien i Pink Panther-filmene lå hos Peter Sellers, og døde med ham. Og når man ved, at Pink Panther-projektet instrueres af manden bag Det Vilde Dusin (engelsk: Cheaper By The Dozen) begynder man at få nervøse trækninger. For Det Vilde Dusin er desværre ikke noget at råbe hurra for.
Steve Martin spiller Tom Baker, træner af et 3.-divisions footballhold og far til 12 børn. Sammen med sin kone Kate (Bonnie Hunt) og alle ungerne lever de et harmonisk familieliv, selv om de mange børn har betydet at hverken far eller mor har fået opfyldt deres drømme. Men alt det skal snart skifte. Tom får tilbudt at træne sit gamle college-hold, hvilket betyder at familien må flytte til storbyen. Det er børnene ikke begejstret for, men de gennemfører projektet. Og da Kates drøm kort efter går i opfyldelse – hun skal have udgivet en bog – må hun rejse til New York og på en 14-dages forfatterturné, og Tom skal være alene hjemme sammen med alle ungerne.
Her kunne man så forestille sig, at filmen ville tage en drejning til en blanding af Home Alone og Uncle Buck, og hvor havde det været dejligt, hvis det skete. Det gør det desværre bare ikke. For filmen er ikke bare en komedie – den forsøger også at være en vedkommende familiefilm om sammenhold, og om, hvordan forældrene indser at det vigtigste i deres liv ikke er karrieren men familien.
Lyder det sukkersødt? Det er det også. Og der er meget langt mellem de syrlige drops, der kunne skabe balance. Der er nogle få morsomme scener – bl.a. scenerne med familiens nye genboer (bl.a. Alan Ruck, kendt som Stuart Bondek i Spin City), et par scener med Wayne Knight (Newman fra Seinfeld) i en lille og ukrediteret rolle som uheldig elektriker, og scenerne med en ligeledes ukrediteret Ashton Kutcher som den voksne datter Noras selvoptagede og stupide kæreste. Ham har de fleste af de 11 øvrige unger travlt med at terrorisere – bl.a. med assistance af familiens hund.
Men det siger sig selv at en komedie, hvis mest tilfredsstillende indslag er at se Ashton Kutcher blive slikket i skridtet og bidt i røven af en hund, har fundamentale problemer, og dem har Det Vilde Dusin masser af. Primært at den simpelthen er for moraliserende og klamt sukkersød. Hvis den havde turdet være lidt mere voldelig (selvfølgelig på en ordentlig og ”familievenlig” måde) i stil med Home Alone kunne det sukkersøde hovedindtryk have fået noget ordentlig modvægt, og det havde bestemt været på sin plads.
Steve Martin er usjov, ungerne bare generelt for nuttede eller pæne og manuskriptet, baseret på en bog af Frank B. Gilbreth Jr. og Ernestine Gilbreth Carey er simpelthen for pænt og pussenusset. (Og nej, den ene manusforfatter hedder Joel Cohen med ”h” i Cohen; det er ikke ham med broderen og de gode film!).
Men er Det Vilde Dusin så bare en dårlig film eller hvad? Nej, det kan man – utroligt nok – ikke sige. For målgruppen er den sikkert udmærket (omend næppe helt i top). Og målgruppen er naturligvis det rigtige ”familiepublikum”, børn i 8-12-årsalderen og deres forældre. Og det er sikkert også på grund af børnemålgruppen, at et af de lidt ældre børn spilles af Hilary Duff. Hun er nemlig ét af de største idoler for den såkaldte gruppe af ”tweens” – et ordspil på de to engelske ord between (”imellem”) og teenager. Denne målgruppe betegner aldersgruppen af børn, der ikke længere er helt små, men endnu ikke er blevet teenagere. Og for dem er Hilary Duff et kæmpeidol qua hendes rolle som Lizzy McGuire i TV-serien af samme navn (og den spinoff-film, der kom sidste år – det er ikke så tit det går den vej).
For målgruppen er Det Vilde Dusin sikkert en udmærket lille film. For os andre er dens sukkersøde moraliseren ikke lige sagen. Filmens tre stjerner går til filmen når den ses af sin målgruppe. For os andre er to stjerner nok den eneste rimelige karakter.
Ekstramateriale
DVD’en har følgende ekstramateriale:
Kommentarspor med instruktøren Shawn Levy
Kommentarspor med en del af børneskuespillerne
11 slettede / forlængede udgaver af scener, hvoraf især én, med verdens ældste barnepige, er ret morsom. Den sidste lader ikke til nogensinde at skulle have været med i filmen, men er en lang improviseret dialog mellem Ashton Kutchers irriterende karakter og hans ”største fan”. Også lidt sjovt.
Fire korte ”featurettes”, heraf to på under 10 minutter og to på ca. 15 minutter. Den første, ”Frogs and Eggs” handler om effektarbejdet på optagelserne af en kort, men kompliceret sekvens først i filmen. ”Dylan’s Birthday” handler ligeledes om effektarbejdet på en anden kompliceret sekvens. ”Director’s Viewfinder: Creating a Fictional Family” er mere interessant, da man får noget baggrund for nogle af de idéer instruktøren havde omkring filmen og dens temaer. Shawn Levy fremstår sympatisk og hans motiver var gode nok, men desværre kan det ikke gøre noget ved filmens sukrede helhedsindtryk. Den sidste featurette er den bedste: ”Critters” handler om de forskellige dyr, der var med i filmen og om, hvordan de blev trænet til at udføre de handlinger manuskriptet og instruktøren krævede. (Ja, flere scener med Ashton Kutcher der bliver overfaldet af en hund).
To storyboard-to-screen sammenligninger - det er set før, og selv om det måske kan være interessant nok, især i en kompliceret actionfilm, er det ikke så pokkers interessant i dette tilfælde.
Endelig er der et Easter Egg, som underligt nok annonceres bag på coveret sammen med det øvrige ekstramateriale. Og så kan jeg da lige så godt fortælle her, at det drejer sig om den reklamefilm Ashton Kutchers irriterende karakter i filmen har indspillet (med eller uden instruktør Shawn Levys kommentarer). Dette Easter Egg findes ved at gå ind i Special Features-menuen, gå ned til menupunktet ”Featurettes” og derpå trykke højrepil på DVD’ens fjernbetjening.
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.
