Skriv en kommentar
For elskere af den amerikanske film noir (franskmændene lancerede begrebet, derfor den franske betegnelse) er lige udkommet en lækkerbisken inden for genren; nemlig denne bemærkelsesværdige b-film der nok åbenlyst er produceret på et lille budget men også kombinerer de traditionelle genretræk med en original historie og er stramt, stramt fortalt. Og er man til den lige så klassiske roadmovie-genre, er nydelsen desto større.
Barpianisten Al Roberts fortæller i flashback med den traditionelle desillusionerede voice-over a la den ´hårdkogte´ roman af Cain, Hammett og Chandler i spidsen om sin tur fra New York til Hollywood for at forenes med sin kæreste, der er rejst for at afprøve skuespillerdrømmen i drømmenes by, men ”selvfølgelig” er endt som servitrice samme sted. Als rejse mod Hollywood udspiller sig som en række af tragiske, melodramatiske hændelser der får den i forvejen desillusionerede pianist endnu længere ned i møget. Her skal ikke røbes, hvad Al komme ud for. Man må blot konstatere efter at have nydt desillusionen i filmens samfulde 65 (!) minutter (i den snuskede biograf fik man mindst to film med i prisen), at det ikke nytter noget at tænke over, hvem man kommer op at køre med eller slår pjalterne sammen med; de tragiske tilfældigheder, skæbnen hersker dog i sidste ende (man får lyst at sige som hovedpersonen i ”Den hundredårige som kravlede ud af vinduet og forsvandt”, at ´det går som det går og bliver som det bliver´).
Billedernes sort-hvide kontrastering er lige efter bogen og kamerabevægelsernes glidende framing ligeså. I den forbindelse er det ligegyldigt om begge dele er bestemt af det sparsomme budget; resultatet er overbevisende. Skuespillerne var ikke hollywoodstjerner men de kunne deres metier til fingerspidserne – den desillusionerede mand (Tom Neal) og den kyniske femme-fatale (Ann Savage) behøvede man ikke at være stjerne for at spille med bravour.
Når det så er sagt, skal man ikke gøre sig nogen illusioner om at få en oplevelse der peger udover genren. Men man lægger mærke til hvor gennemført håbet pilles ud af hovedpersonen – og tilskuerne. Dette er en gennemført, ja virtuos genrefilm der ikke, i al fald ikke i dag, på nogen måde bryder konventionen. Ikke desto mindre taler desillusionen, kynismen og skæbnen sit overbevisende sprog i 2014 som den gjorde det i 1945.
Ekstramateriale: Slideshow og trailershow.
Giv kun denne film i julegave, hvis modtageren elsker film noir!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
