Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Da den første ”Die Hard” film udkom i 1988, vidste alle at filmskaberne havde fat i noget. En solid actionfilm der stadig bliver anset som den bedste nogensinde i genren af mange (inklusiv undertegnede). 2 år efter kom den svære efterfølger, der måske ikke ligefrem skuffede, men den manglede nytænkning. Der gik 5 år til før 3’eren udkom (med den fantastiske danske titel ”Die Hard – Mega Hard”), og denne film er ligesom etteren noget ganske særligt. I lang tid var ”Die Hard” en trilogi, og de mange tomme rygter om en 4’er begyndte at dø hen. Angrebet på USA d. 11. september satte ligeså en dæmper på film med terrorisme som tema, men patriotismen sejrede og ”Die Hard 4.0” blev hurtig en realitet og ligeså en succes både hos publikum og anmeldere verden over.
Da John McClane bliver sendt ud på en simpel mission, at anholde hackeren Matthew Farrell, bliver han angrebet af topprofessionelle lejemordere. Matthew har udviklet et program til hvad han troede var et harmløst firma, men dette firma bruger nu hans program til at terrorisere USA. Deres motiver virker ukendte, men McClane er fast besluttet på, at sætte en stopper for dem, og kommer hurtigt i kontakt med lederen Thomas Gabriel. Da Thomas truer McClane ved at kidnappe hans datter, slipper han først helvede løs.
”Die Hard 4.0” er simpelthen en af de bedste og mest fantasirige actionfilm i mange år. Længe har antihelten, der ufortjent sejrer over alt og alle, været en vigtig del af Hollywood, og det har aldrig været et hit hos mig. Derfor glæder det mig, at John McClane er tilbage og, at han sparker røv som altid. Det fascinerende ved ”Die Hard” filmene og McClane karakteren er nemlig, at de er i konstant udvikling, men samtidig er trofaste mod det originale koncept – en hård gut sejrer over alle de onde. Dette er uden tvivl et simpelt koncept, men budskaberne ligger i detaljerne, og de er talrige. I denne omgang af ”Die Hard” kæmper det gamle mod det nye, mere præcist er det McClane der med gamle metoder bekæmper den digitale alder, kung-fu og mange andre ting. Dette udgør en stor del af filmens humor, men sætter ligeså tingene i perspektiv, for skal noget gøres rigtigt, så må man simpelthen gøre det selv.
Der var mange der havde stemplet ”Die Hard 4.0” på forhånd som en fiasko, og de havde da bestemt deres grunde. For det første er Bruce Willis næppe en ung skuespillere længere; det er 12 år siden han sidst tog John McClanes sko på, og Willis har trådt forkert mange gange siden. For det andet er instruktøren Len Wiseman ligeså manden bag de rædderlige ”Underworld” film, der i den grad er stil over substans, og denne stil ville på ingen måde klæde en ”Die Hard” film. For det tredje har filmselskaberne holdt en dæmper på John McClane, hvilket betyder mindre blod og bandeord, for at kunne nå et mere bredt og ungt publikum. Til sidst så traileren i de flestes øjne, inklusiv mine egne, uinspireret og uoriginal ud. Derfor er det glædeligt for en gang skyld at blive taget ved næsen.
Bruce Willis’ gentagelse af rollen som John McClane giver håb for den fremtidige ”Rambo” film samt ”Indiana Jones” film, hvor skeptikere ligeså har løftede øjenbryn. Rollen som McClane kræver en ufattelig fysik, faktisk mere i denne film end nogle af de tidligere, derfor er det overraskende og imponerende at opleve Willis klare opgaven med glans. Skurken Thomas Gabriel spilles af Timothy Olyphant. Måske ikke et særlig velkendt navn på disse breddegrader, men han har medvirket i en del film som f.eks. ”Scream 2”, ”Gone In 60 Seconds”, ”Dreamcatcher” og ”The Girl Next Door”. Thomas er en arrogant stodder, og netop denne facet fuldfører Olyphant glimrende, men han mangler at give karakteren den kant af ondskab den mangler. Justin Long spiller McClanes sidekick Matthew Farrell, og Long har medvirket i bl.a. ”Jeepers Creepers”, ”Dodgeball” og ”Herbie Fully Loaded”. Long vil uden tvivl skille vandende, for enten elsker man ham ellers hader man ham. Jeg synes personligt at han klædte filmen og rollen godt, og virker fint som modspil til McClane.
Ekstramaterialet: 5/6
De fleste har velsagtnes hørt om filmselskabets planer om at digitalt indsætte blod på DVD-udgaven af ”Die Hard 4.0” for, at give de skuffede fans det de manglede fra filmen. Nu pryder ordene ”Yippe-Ki-Yay Edition” da også coveret af denne ellers fremragende udgave, men danske fans vil blive skuffede, for her er intet ekstra blod eller ekstra bandeord at finde. Filmen er identisk med den i biografen, og så må vi jo vente og se, om danskerne gør amerikanerne efter, og kommer med en ”Unrated” udgave af filmen. Filmen fås i enkelt samt dobbelt-disc udgave, og denne anmeldelse er af dobbelt-disc udgaven. På den første DVD ligger filmen med kommentarspor af Bruce Willis, Len Wiseman samt klipperen Nicolas De Toth. Et ganske underholdende og lærerigt kommentarspor. Derudover er der et 7-minutters Gag Reel med en masse sjove fraklip og tilhørende funkmusik. En smule for manipulerende og ligegyldigt. Der er også en håndfuld slettede og forlængede scener, hvor man i mange tilfælde undrer sig over, at disse er blevet klippet ud. Til sidst er der en musikvideo og lidt omkring den. På den anden DVD ligger et halvanden times program ved navn ”Analog Hero In A Digital World” der virkelig går i dybden med hensyn til ”Die Hard” mytologien, dog med ”Die Hard 4.0” som udgangspunkt. Der ligger også en håndfuld featurettes, bl.a. ”Yipee-Ki-Yay Motherfucker” hvor Kevin Smith (der desuden har en birolle i filmen) sidder på fortovet og snakker med Bruce Willis. Featurettes der omhandler Bruce Willis, hackere, USA's sikkerhed og en hvor vi følger Justin Long er spændende og tæller meget i en udgivelse som denne. Den eneste grund til, at ekstramateriale ikke scorer topkarakter er den manglende ”Unrated” udgave, ellers er her timevis af god underholdning.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:SF/Fox.
