Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
På forhånd at afvise en film, fordi den er en filmatisering af et skuespil er ikke klogt. Man kan mene, at den tyske mesterinstruktør Volker Schlöndorff (”Bliktrommen” 1979) ikke udnytter filmmediets mulighed for at springe uanstrengt i tid og rum, eller at lade billederne have en fremtrædende rolle – men i så fald går man glip af et vedkommende og intenst skuespil.
Hvad de to helt nøjagtig sagde til hinanden den nat i august 1944 i Paris, ved vi ikke. Men vi ved, at Hitlers guvernør Dietrich von Cholitz i 1955 fik overrakt Légion d'honneur af den svenske generalkonsul Raoul Nordling for bl.a. at have skånet Paris fra udslettelse. Det var første og sidste gang efter krigen, at de to så hinanden – men dengang i 1944 talte de flere gange sammen, dels om muligheden for løsladelse af politiske fanger og dels om, hvordan byen kunne komme så skånsomt som muligt gennem krigen. Begge dele lykkedes. Men grundlæggende ved vi ikke, hvorfor Cholitz åbenlyst undlod at parere Hitlers ordre om Paris´ ødelæggelse.
Samtalerne er derfor et oplagt emne for en dygtig dramatiker, i det her tilfælde franske Cyril Gely der selv har skrevet sit skuespil om til et filmmanuskript, en såkaldt adaption, som Schlöndorff så har instrueret.
Hvad Gelys og Schlöndorffs bud på, hvorfor Paris ikke kom til at brænde er, skal ikke afsløres her, men samtalerne mellem Cholitz og Nordling kommer til at handle om krigens såkaldte logik overfor moral, civilisation, familie, og eftermæle.
Det er et par dannede herrer vi møder. Og det er måske netop dannelsen der gør, at Nordling overhovedet får foretræde overfor en Cholitz der netop har andet end at parere ordre i hovedet; han udfordres af Nordlings intellekt og humanisme. Det kan dog som tilskuer være svært at indrømme nazigeneralen denne ”bløde” side, når vi ved, at han stod for likvidering af jøder i Sovjetunionen. Gely og Schlöndorff forholder os ikke denne oplysning men antyder den i begyndelsen af filmen. Desto større bliver udfordringen for Nordling – men også for os som tilskuere; vil vi være med til menneskeliggørelsen af nazisten?
En filmatisering af et dialogbåret kammerspil som dette står og falder selvfølgelig med skuespillerne. Andre Dussollier og Niels Arestrup som henholdsvis Nordling og von Cholitz spiller med stor autoritet og skuespillet bliver en opvisning i, hvordan to mennesker på samme tid udfordrer hinanden på dannelsen og fører en magtkamp der rækker langt ud over generalens kontor – ja lige ind i vores stuer, hvor den dialog til stadighed må føres, ikke mindst når man er en krigsførende nation som den danske.
I øvrigt. Hvis nogen undrer sig over, at den ene skuespiller har et dansk navn, er det ganske rigtigt; Niels Arestrup er født og opvokset i Paris og havde en dansk far og en fransk mor.
Der er intet ekstramateriale på DVD-en.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.
