Skriv en kommentar
KØB BOGEN HER
”Da han faldt om bag scenen i Glassalen i Tivoli onsdag den 3. September døde ikke blot en person, men et fænomen – ja, en epoke i dansk underholdningsindustri. Dich Passer favnede adskillelige generationer og tidsperioder”.
Ovenstående citatet fra bogen tydeliggør, hvorfor den rammer så bredt. Uanset alder har stort set alle et forhold til Dirch Passer, enten fordi de kan huske, da han levede, eller er vokset op med film som ”Soldaterkammeratur”, ”Frøken Nitus”, ”Baronessen på Benzintanken” og mange mange flere.
Det er et spændende indblik, men ligeledes tragisk, da han var meget mere end klovnen på scenen, der lavede fis og ballade. Han bliver beskrevet som kvartalsdranker, der til tider kunne ligge i druk i 3-4 dage, ekstremt blufærdig og sagde aldrig fra, da hadede at skulle skuffe nogle.
Der bliver brugt en del krudt på at beskrive anmeldernes til tider hårde ord, da de modsat Dirch ikke kunne lide det folkelige. Han ønskede til tider også at spille seriøse roller, men som beskrevet gik det helt galt på ABC Teatret med forestillingen ”Mus og Mænd”. Dertil fylder forholdet til Keld Petersen en helt del, ikke mindst da han døde, hvilket fik Dirch til at gå helt ned.
Bogen er fyldt med citater både fra avisanmeldelser og personer, der havde ham helt tæt inde på livet såsom Daimi, Ove Sprogøe, Kirsten Passer (søster), Josephine Passer (datter) m.fl. Det er dog helt klar sidstnævnte type, der fungerer bedst. Det kan være spændende at få refereret en anmeldelse, men antallet er simpelthen for stort. De personlige citater er derimod meget rørende, særligt dem fra perioden omkring hans død.
”Han havde den cocktail af tragiker og festbombe, det dramatiske og hysterisk morsomme, som er klovnens væsen”. Sagt af Daimi.
Det er helt klart disse citater, der bærer bogen, samt de mange billeder, som giver et spændende indblik i hans liv. De første to kapitler er dog bogens svaghed. Her bliver beskrevet Dirch Passers familiebaggrund, de første år af hans karriere og de første forestillinger han medvirkede i. De er relevant, men bliver simpelthen udpenslet alt alt for meget.
Bogen er fyldt med sjove anekdokter, og bærer i høj grad præg af, at være meget velreseached. Det er detaljemængden, der er med til at gøre bogen virkelig interessant. Bogen udkom første gang i 2009, men udkommer nu igen, formentlig i anledning af premieren på filmen Dirch. I den forbindelse er den spændende at læse, særligt efter at have set filmen, hvor bogen giver masser af ekstra deltaljer, som filmen ikke indfanger.
Gyldendal.
