Skriv en kommentar
I 2007 skulle det berømte computerspil endelig have en filmatisering. Peter Jackson(Ringenes Herre) tog sig af producer rollen og hyrede den unge lovende sydafrikaner Neil Bloomkamp til at instruere. Projektet endte dog med at blive droppet, men takket være det har vi måske fået en endnu bedre film. ”District 9” er navnet på den, og med sin dokumentar agtige stil er filmen måske den mest realistiske og interessante science fiction film i årevis.
Baseret på Neil Bloomkamps egen kortfilm ”Alive in Joburg”, fortæller ”District 9” historien om hvad der ville ske hvis rumvæsner blev behandlet som invadere i Bloomkamps egen hjemby Johannesburg. 20 år tidligere bliver et stort rumskib bliver fundet hævende over Johannesburg. Det ser ikke umilddelbart ud til at der er noget liv i skibet, og efter noget tid beslutter regeringen at bryde ind og undersøge skibet. I skibet finder de rumvæsner der tilsyneladende er syge og faret vild fra deres lederskib. Regeringen beslutter sig for at lave en slags ghetto i midten af byen, der skal huse de syge rumvæsner og samtidig holde dem fra resten af befolkningen. De kan dog ikke kontrollere området og stedet udvikler sig til en slum hvor der foregår en masse sortbørshandel mellem rumvæsnerne og lokal befolkningen.
Nu er tålmodigheden sluppet op, og situationen er ved at blive kritisk. De fremmede væsner er blevet sat under kontrol af det private selskab Multi-National United (MNU), som ikke har nogen interesse i væsnernes velbefindende. Derimod vil selskabet kunne tjene styrtende med penge, hvis det lykkedes at aktivere væsnernes storslåede og fremmedartede våben. Alle forsøg er hidtil mislykkedes, da aktivering af våbnene kræver, at man har de fremmede væsners DNA.
Spændingerne mellem menneskene og de fremmede bliver udløst, da en MNU-medarbejder, Wikus van der Merwe (Sharlto Copley), bliver ramt af en mystisk virus, som begynder at ændre strukturen i hans DNA. Pludselig er Wikus verdens mest eftersøgte mand og ikke mindst den mest værdifulde, for han er måske nøglen til at aktivere de fremmede væsners våben og teknologiske hemmeligheder. Afskåret fra alt og alle er der nu kun ét sted på hele kloden, hvor han kan gemme sig: Distrikt 9.
Filmen fungere som en perfekt science fiction metafor for arpeitheid, men den fungere også for os vesterlændinges behandling af indvandrere, og vores forsøg på at få problemet til at gå væk ved at gemme dem i et område hvor vi ikke kommer. ”District 9” er underfundig science fiction når det er bedst. Der er relevante politiske, etiske og medmenneskelige kommentarer igennem hele filmen, men det bliver aldrig for åbenlyst og overfladisk. Samtidig holder Bloomkamp hele tiden den overraskende hæsblæsende historie i gang, og ”District 9” ender med at fungere på overraskende mange planer.
Det lader til at science fiction er på vej tilbage. Efter et par år hvor fantasy og special effects har stået i forgrunden, begynder sci-fi langsomt at komme tilbage som den bedste metafor for vores moderne samfund. ”District 9” vil være guf for sci-fi fans derude, men også almindelige biograf seere vil kunne finde sammenhæng mellem deres hverdag og de ting der sker i filmen.
