Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

De Lydløse
De Lydløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Disturbia

30. januar 2008 af David Lund

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Disturbia billede

Suburbia er forstyrret - enten af en paranoid teenager eller af en morderisk nabo.

Når Kale slår sin spansklærer for at lave en spydig kommentar om hans afdøde far, får han en fodlænke på, og skal blive indenfor en kort radius af sit eget hus i forstæderne i 3 måneder. Kales mor Julie slår hans iTunes og Xbox abonnementer fra, så kedsomheden sætter sig hurtig fast. Et stykke tid efter dukker Kales bedste ven Ronnie op, og finder ud af, at Kale har brugt den sidste lange tid, på at udspionere sine naboer. Lige ved siden af Kales hus er en ny familie flyttet ind, hvor Kale hurtigt får store øjne efter den kønne jævnaldrende Ashley. Men ikke alt er helt vel i forstæderne, for en aften ligner det, at en anden nabo kunne være indblandet i mange mord, men beviserne mangler.

”Disturbia” sætter sig for at viderebringe voyeurthrilleren til det nye årtusinde. Uden direkte at plagiere mesterværket ”Rear Window”, formår filmen stadig at have lighedstegn både til denne, men også til 80’ernes teenagekomedier som John Hughes stod bag. Selvfølgelig er ”Disturbia” hverken så kompleks som ”Rear Window” eller så vittig som f.eks. ”Weird Science”, men den er en god fortyndet blanding af de to film i en moderne udgave. Genreblandinger af den slags går ofte hen og ender som enten kultfilm eller fiaskoer, men utroligt nok endte ”Disturbia” mere som en mainstream Hollywood film med en nogenlunde succes. Det er desværre her, at filmen forsvinder i ligegyldigheden, for karaktererne er ofte ulogiske og filmens opbygning for simpel og ustabil til rigtigt at sætte sig fast.

I hovedrollen som Kale ser vi Hollywoods nye ”golden boy” Shia LaBeouf, som vi sidst så i ”Transformers” og snart vil se i den nye Indiana Jones film. LaBeouf har en nærmest ubeskrivelig naiv drengecharme samtidig med, at han har en perfekt sans for timing. I en film som denne hjælper det meget med en god skuespiller i hovedrollen, og LaBeouf bærer rollen glimrende. Kale lider meget af teenageangst samt de velkendte problemer teenagere nu besidder. Disse bliver ikke udpenslet særlig meget i karakteren, men LaBeouf formår at sammensætte detaljerne forrygende. Naboen Robert Turner der måske eller måske ikke står bag en række mord, er spillet af David Morse fra bl.a. "Dancer In The Dark", "The Green Mile" og "Hearts In Atlantis". Han er en meget undervurderet skuespiller, og selv med en lille rolle som denne, skaber han den rigtige stemning og drivkraft der skal til. Som Kales kærlighedsinteresse Ashley ser vi den noget mere ukendte Sarah Roemer, der trods alt har landet en mindre rolle i ”The Grudge 2”. Roemer virker meget sikker i sit skuespil, og selvom hun nok har meget mere at lære, er hun allerede godt på vej mod stjernerne.

Instruktionen af serieinstruktøren D.J. Caruso er noget ujævn. Caruso har da fat i den lange ende mht. sine skuespillere, men enkelte scener er simpelthen ikke troværdige. Det er ofte manuskriptfejl det handler om, men det må være instruktørens job, at få sit publikum til at overse dette. En større fokus på Kales psykiske tilstand ville også have givet filmen flere lag. I stedet ender ”Disturbia” med at blive en simpel film der er forholdsvis godt udført. Det er der bestemt ikke noget galt i, for det er da helt fin underholdning her i vinterdagene, men filmen har slet ikke fortjent den omtale den har fået.

Ekstramaterialet – 4/6

Der er masser af guf på denne udgivelse, selvom det måske handler mere om kvantitet frem for kvalitet. Et program går på 15 minutter bag kameraet, og viser mere de sjove sider af arbejdsprocessen frem for de mere lærerige. En håndfuld slettede scener lægger op til mere end filmen udfører, så det var nok for det bedste at de valgte at tage dem ud. Enten skal man gå hele vejen, ellers må man holde sig til det grundlæggende. Der er også blevet plads til en omgang bloopers, som generelt er sjovere end gennemsnittet. Et kommentarspor med Caruso, LaBeouf og Roemer giver endnu engang større indblik i den sjove tid arbejdsprocessen har været. Udover det er der en trailer, musikvideo og et fotogalleri.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.

Titel: Disturbia
Original Titel: Disturbia
Premieredato: 2. januar 2008
Instruktør: D.J, Caruso
Skuespillere: Shia LaBeouf, Sarah Roemer, Carrie-Anne Moss, David Morse, Aaron Yoo
Spilletid: 105 min.
Selskab: Cold Spring Pictures, Dreamworks SKG, The Montecito Picture Company, Paramount Home Entertainment I/S, 2008
Genre: Thriller
Link: http://www.disturbia.com/





banner
Overskrift Højre Block
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time
THE SUBSTANCE
Alien: Romulus
Smile 2
THE APPRENTICE
The Exorcism (Bl...
Joker: Folie a Deux



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...