Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”Mongols need laws. I will make them obey…even if I have to kill half of them.”
Således formulerer Djengis Khan sit projekt i instruktør Bodrovs monstrøse russisk-kazakhstansk-tysk-mongolske co-produktion, der var nomineret til en Oscar for bedste fremmedsprogede film, men måtte dog se sig slået af den relativt ukendte ”Departures” fra Japan.
Citatet afslører en film, der taler i STORE, blodige typer. På dette punkt fungerer den fremragende, men det er også dens trang til (kun) at male bredt og blodigt, der gør at det endelige værk fremstår – måske smukt og intens – men også en anelse unuanceret i paletten.
”Djengis Khan” gør dog stadig de sidste mange års Hollywood-epics til skamme, med en overrumplende, hæsblæsende historie, der kun tager få pauser til romance og kun lidt flere til tortur.
Den internationale co-produktion har uden tvivl været enorm, men instruktør Bodrov er vant til at begå sig i de internationale farvande, og man kan se, at han har styr på alle delene. Man kan f.eks. ikke være andet end imponeret over hans kompromisløse tilgang. Bl.a. har han udelukkende brugt ukendte mongolske skuespillere i rollerne. Og brutaliteten filmen ligger for dagen – også brutaliteten i middelalderens mongolske kultur – virker overordentlig realistisk og troværdig. Filmen er optaget, der hvor Djengis Khan levede, og områdets ekstreme klima kryber vitterligt ind under huden på sig.
Filmens såvel mange drab som romancen og torturen samler sig ikke overraskende om mongolernes leder, deres khan. Filmen åbner i de dramatiske år omkring 1162, hvor drengen Temudgin fødes. Han har endnu ikke fået sin ærefulde titel ’Djengis Khan’. Det må vi vente med at opleve i de to følgende i den planlagte trilogi.
Temudgin følges fra hans tidlige barndom til slaget, der skal gøre ham til den store erobrer. Alt imens bliver Temudgin formet som menneske og brutal, men også visionær og inspirerende leder. En afgørende faktor bliver ikke mindst ægteskabet til hustruen Borte, som han finder i en nærliggende klan. Hun bliver siden hans vigtigste rådgiver, men også en hustru, der er svær at holde. Hun kidnappes bl.a. af en anden klan, og er heller ikke bleg for at være utro eller følge sin mand i de mest drabelige slag. Undervejs bliver Temudgin også flere gange reddet af guden Tengri, ’Den blå skys gud’ i de mest umulige situationer. Temudgin er ikke bare en dygtig leder, men synes også decideret bestemt – af gud og hver mand – til at blive det mongolske folks ubestridte leder.
”Djengis Khan” fungerer bedst og næsten udelukkende som en grandios action film. Som nuanceret skildring af en gammel og højt udviklet kultur gør den ikke. For på trods af at filmen påstår at være 'baseret på førende videnskabelige undersøgelser' (af vel forhåbentlig mongolernes kultur og Djengis Khans liv) synes mongolerne ikke lave andet end myrde, voldtage og torture. Dag ud og dag ind. De hverken synger, danser, går på jagt, holder hof, laver mad eller spiser. I stedet følger den ene blodige scene efter den anden, med krigere der sprætter hinanden op og maler såvel jorden som lærredet rødt med blod. Lidt usædvanligt og utilfredsstillende for en epic over to timer lang.
I stedet er ”Djengis Khan” altså skamløst underholdende som en action film fra eksotiske egne. Og den slags er bestemt ikke at fornægte.
Ekstramateriale er der desværre intet af på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.
