Skriv en kommentar
Gamle mænd i gamle klæder
Torgny Segerstedt (Jesper Christensen) er en af de mest respekterede og ansete journalister i 1930’er og -40’ernes Sverige. Som chefredaktør på Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning, lægger han ikke fingrer imellem, når han viderebringer ”sandheden” om verdens tilstand til det svenske folk. Men med truslen fra Hitler og det nazistiske Tyskland bliver hans ærlighed og ligefremhed pludselig en trussel for Sverige sikkerhed, da både regeringen og kongen står fast om landets neutralitetspolitik. Torgny tager kampen op og kæmper indædt for sin ytrings- og pressefrihed og skubber langsomt alle omkring ham længere og længere væk.
Dom over Død Mand er instrueret af den aldrende svenske instruktør Jan Troell (f. 1931). Troell har mere end 40 film bag sig, blandt andet Udvandrerne (1971) og Nybyggerne (1972), Hamsun (1996) og Maria Larssons evige øjeblik (2008). Troell har skrevet manuskriptet til Dom over Død Mand i samarbejde med danske Klaus Rifbjerg og filmen bygger frit efter Kenne Fant biografi om den rigtige Torgny Segerstedt.
Privatlivets magtkamp
Torgny er en gammel og stædig mand, men hans uomtvistelige store kløgt, gør det svært for andre at sætte ham på plads. Allerede tidligt i 30’erne forudsagde han af krigens komme, selvom folk omkring ham rynkede på næsen. Men hvad Torgny besidder af klogskab på verden, mangler han på det personlige plan. Torgny kan ikke få sig selv til at fortælle sin kone, Puste (Ulla Skoog) eller sin elskerinde Maja Forssman (Pernilla August), at han elsker dem. Faktisk er det kun hans tre hunde, der kan få ham til at smile og blive glad om hjertet. Puste spørger ham direkte: “er du impotent?”. Torgny svarer koldt som altid: “ja måske, men nok kun overfor for dig”.
Dom over Død Mand handler om sandheden og friheden i både samfundet, men også i ægteskabet hjemme bag de fire vægge. Begge steder hersker jalousien, mistænksomheden, mistilliden og magtmisbruget, men ægteskabet er nok det mest komplicerede af de to. Torgny og Puste mistede deres søn til selvmord 14 år tidligere, og sårene har klart sat sine spor. Mens Puste forsøger at puste liv i ægteskabet, fornægter Torgny fortiden og tænker kun på fremtiden: med eller uden Puste.
Torgny bliver beundret og respekteret af alle i det højere borgerskab. Hans direkte taler til borgerskabets middagsgæster, bliver der nikket genkendende til og tiljublet efterfølgende. Men alle dem der står ham nær, vender ham i ryggen, da hans udtalelser om Hitler og Tyskland pludselig bliver for kontroversielle. Torgny vil dog ikke lade sig kue og går blindt ind for tryggefrihed, ytringsfrihed og pressefrihed! Også selvom det kan bringe krigen til Sverige.
Skønsang for øjnene
Filmen er skudt i betagende sort/hvid fotografering og er et imponerende kompositorisk mesterværk, hvor hver en indstilling virker velovervejet, veltænkt og smukt udført. Billederne og musikken griber 1940’ernes tidsånd og får hele filmen til at føles som en ægte klassisk film. De rolige og tålmodige kameraindstillinger giver tilskueren en flot visuel oplevelse, der alene er filmen værd.
Dom over Død Mand kan dog godt føles en smule for gammeldags. Selvom tempoet filmen igennem giver en betagende visuel oplevelse, bliver det filmens fjende i den to timer lange film, når Jesper Christensen begynder at bevæge sig i stokketempo hen imod slutningen. Torgnys personlige og professionelle nedtur, springer aldrig helt ud af lærredet, så man virkelig kan mærke den. I stedet for bliver vi ført igennem en visuel mesterværk, som når nok er skønsang for øjnene, men tomgang for resten af kroppen.
