Selvom selskaber såsom Disney, DreamWorks eller Pixar ofte har monopol på de bedste animationsprojekter, så sker det heldigvis tit, at mindre selskaber disker op med nogle formidable, nytænkende projekter. Af og til dukker der nogle europæiske film op til overfladen, og det er gældende for den franskproducerede ’Drengen med det tikkende hjerte’.
Handlingen følger den unge dreng Jack, som bliver holde indelukket af sin adoptivmor på grund af hans mystiske lidelse – under fødslen blev han nemlig født med et ishjerte, da hans biologiske moder bevægede sig rundt i kulden for at finde læ. Hans adoptivmor som også er en heks, skifter hans frosne hjerte ud med et kukur, der i sidste ende redder ham. Den biologiske mor overlader opdragelsen til ’heksen’, da hun ikke kan varetage ansvaret. Adoptivmoderen kan holde drengen i live baseret på tre livsregler – han må ikke røre ved viserne, han må ikke blive temperamentsfuld og mest af alt må han ikke blive forelsket. Men han kan ikke være indespærret for evigt.
Det første som springer i øjnene er, at man ikke har mulighed for at vælge det originale franske sprog til filmen – man har kun mulighed for at se den med skandinaviske sprog eller engelsk uden undertekster. Det virker helt i gennem absurd, og har den effekt, at den lidt mere voksne seer ikke længere nærer så stor lyst til at se kreationen – kemien og atmosfæren ligger uden tvivl i den distinktive, franske tale og sang, men man må se sig nødsaget til at nøjes. Det er tydeligvis også en udgivelse, som har tænkt sig udelukkende at fokusere på børn som deres primære målgruppe, da de oftest tyer til det danske sprog frem for originalitet.
Animationerne balancerer lidt mellem det velkendte og det nytænkende, men slår aldrig rigtig i gennem som noget banebrydende eller anderledes – de ser faktisk lidt kedelige ud. Deres kroppe og ansigter er alt for ’dukkeagtige’ og plastiske, og de computergenererede skabninger mangler hjerte og substans, da de blot virker som monotone nikkedukker i forhold til de overvældende flotte baggrunde. Dog rummer den indimellem en blanding af oldschool-effekter og nymoderne animationsteknikker – derved giver den en tidslig korrekthed i handlingen og filmen virker som en petriskål til afprøvninger af forskellige visuelle virkemidler. Drengens rejse mod kærligheden og testen af kukurets kapacitet giver grobund for nogle underfundige, opfindsomme kreationer, som står i relation til filmens tidslige ramme i slutningen af 1900-tallet, hvor opfindelserne væltede ind. Men figurerne mangler stadigvæk deres charme, og filmen kan altså ikke vinde seerens opmærksomhed udelukkende baseret på baggrunden.
Filmen er alt for voksen og alvorlig i forhold til sine barndomslige kontekst. Den behandler nogle stærke symboler, som børn sikkert godt forstår, men hele plottet er hverken moralsk eller fornuftig, men fokuserer bare på et omdrejningspunkt af bizarre, negative sider af livet. Selvom animationerne er så simple, er selve tematikken alt for abstrakt til børn. Desuden er filmen præget af en irriterende dialog, som tydeligvis er til stede på grund af, at man har forsøgt at gøre den franske tale efter. Den har lidt de samme dystre udgangspunkter som f.eks. Gore Verbinskis ’Rango’, men den har ikke nær så meget charme og opfindsomhed. Æstetisk set er filmen meget flot godt skruet sammen, og den er flot sammenklippet af nogle dygtige overgange og sammensletninger af forskellige situationer. Desværre virker plottet til tider som en eller anden syret musikvideo lavet af Korn eller Gorillaz. Der er alt for mange musikalske montager, men filmen er så også baseret på en fransk rockband kaldet Dionysos – men det har bare ikke nok gennemslagskraft.
Manuskriptet er en værre rodekasse, da den ikke rigtig har nogen overordnet struktur på selve plottet og dets udvikling.Det er lidt pudsigt, at at filmen handler om en drengs forsøg på at lære sit hjerte at kende, når filmen i sig selv heller ikke rigtig har hjertet på det rigtige sted.
Samlet set er denne film en ret stor skuffelse. Hvis man sender sine børn ind for at se denne film i børnebio, så er man da sikker på, at de går ud fra mørket med en deprimeret mine. Den er for alvorlig og dog simpel, og formår slet ikke at nå forventningerne af så storslået et koncept på papiret.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox Entertainment