Skriv en kommentar
Den søde kløe
Når jeg mærker ordet dronning får jeg mange forskellige associationer som a) kvindelig regent i et monarki, b) i zoologien er hun den frugtbare hos bier og myrer, c) i skak er hun den mest slagfærdige brik, som kan rykke vilkårlige felter frem og tilbage, til siden, d) i spillekort er hun mellem kongen og knægten – e) og så kan vi tale om arien Nattens dronning af Mozart. I May el-Toukhys film Dronningen er advokaten spillet sirligt af Trine Dyrholm alle dronningeroller i én.
Da vi i slutningen af filmen er med til hendes fest hjemme i det lyse hus på skrænten ned til søen gemt i skoven, er der ikke grænser for hvilke roser, hun modtager ud af til, da hendes advokatkollega Erik (Preben Kristensen) holder tale om hendes nøjagtige indsigt i andre mennesker, men siger også til hende alene Du er nødt til at lære at beherske dig!, og vi ser barnet Sara komme med blomster til Anne, fordi hun som advokat, reddede hende i en kompliceret sag.
I hele filmen er vi på vej ind i hendes skjulte indre, som overraskes ved, at hun indleder et seksuelt forhold til stedsønnen den 17årige Gustav (Gustav Lindh), som er kommet fra Sverige. Gustav er i starten meget tillukket – men da de første gang er i følelsesmæssig kontakt med hinanden er det i søen, hvor de kaster vandsprøjt på hinanden og begærlige bløde vandplask – og det er topadvokaten, der trækker de første hurtige og længste træk, og de forenes i al hemmelighed i intense kødelige bevægelser. Scenerne viser os den længsel, Anne har mistet i det tomme forhold og i en forløjet advokatverden. Gustav er også en gevinst for Anne og Peters to børn på 11-12 år, Frida og Fanny – når han læser beroligende op af Alice i Eventyrland.
Det er lidt almindeligt, at ældre mænd forelsker sig i unge piger og han anses for en accepteret forfører og stolt over det unge kød – men det er langt mindre påfaldende, når det modsatte sker, og det er de færreste, der i dag tænker over, at den franske præsident Macron som 15årige forelskede sig i sin lærer på 39 år. Men præsidentfruen står ved det, hvilket advokaten ikke gør – da Gustav på en hyttetur fortæller sin far, spillet stereotypt af den svenske skuespiller Magnus Krepper, at han har haft et seksuelt forhold til stedmoren, og Peter konfronterer Anne med den hændelse, siger hun bare: Det passer selvfølgelig ikke. Tror du mere på din kriminelle søn, som faktisk lavede det indbrud i huset, vi havde for måneder siden – men jeg undlod at sige det, for ikke at såre dig. Så du tror åbenbart mere på ham end mig. Jeg vil ikke have han bor her længere.
Jeg skal ikke røbe afslutningen, og filmen havde vundet mere ved ikke at være så sort/hvid – men Trine Dyrholm spiller dronningeagtigt i sin forløjede verden, og ingen anden danske skuespiller kan præstere en virkelig præstation, så vi stoler på hendes legen med glemte følelser. Filmen er intenst filmet i den nordsjællandske natur med mange fuglelyde og snørklede grene, og advokaten klædt i tøj, der passer til træer og gardiner – det hele bundet melankolsk sammen af Jon Ekstrands musik. Den amerikanske komponist John Cage sagde i sin tid: at god kunst skal skabe en rystelse hos folk - og den forklaring passer perfekt på May el-Toukhys nye film om den indebrændte længsel og springet over åen.
https://www.nfbio.dk/?gclid=EAIaIQobChMI7faGhdCf4QIVlpIYCh3dGwqZEAAYASAAEgKR2vD_BwE#film-dronningen
