Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Druk

24. september 2020 af Peter Kruse Dam Jensen

5 stjerner Skriv en kommentar

Druk billede

Thomas Vinterberg er tilbage med hans nyeste film ”Druk”, en relevant fortolkning af den samfundsaktuelle alkoholkultur, som både ryster, bevæger og provokerer. Mads Mikkelsen og Thomas Bo Larsen leverer begge helt igennem forrygende skuespilpræstationer.

Det kan virke paradoksalt og nærmest grænsende til det tragikomiske, at dansk films egen superstjerne, Mads Mikkelsen, skulle leverer sit comeback i en film, der både fungerer som en hyldest til og advarsel mod alkohol. Han har trods alt været Carlsbergs altoverskyggende frontfigur i diverse reklamer, bl.a. på tv med ølfabrikantens fængende slogan, ”Proberbly the Best Beer in the World”. Men det kan på den anden side også anskues som en slags (ubevidst) metakommentar, at det netop er Mads Mikkelsen, som får hovedrollen i Vinterbergs comeback film. Men trods den lille uundgåelige anekdote om Mikkelsens karriere, så er "Druk" en fantastisk film lavet af en moden instruktør, som flot formår at blande filmens sjove og gakkede indslag med hård hverdagsrealisme og hovedpersonernes egen tragikomiske, eksistentielle kriser.

Mads Mikkelsen spiller den enormt nedtrykte historielærer Martin, som har mere end svært ved at inspirere hans klasse. De synes han er regulært kedelig. Hans kollegaer Nikolaj, Tommy og Peter er ligeledes kørt fast i hverdagens kedelige rutiner, men da Nikolaj foreslår at de deltager i et eksperiment, som kræver at de drikker i dagligdagen og når en promille på 0,5, springer de alle ud i forsøget. Dette skaber ændrer de fire læreres liv radikalt - både på godt, men i særdeleshed også på ondt.

Mads Mikkelsen leverer som den deprimerede Martin måske i sin karrieres bedste rolle - med undtagelse af hans rolle i Vinterbergs "Jagten". Det viser blot at Vinterberg/Mikkelsen er et makkerskab som virkelig bærer frugt. I Jagten var han udelukkende en sympatisk og ufattelig uheldig type, men rollen som Martin i "Druk" er en helt anden. Her er der tale om en mand som har mistet livsglæden, og som derfor ser alkoholen som en måde at få den tilbage. Det er tragisk, men også noget som de fleste danskere vil kunne genkende. Måske ikke ligefrem at have mistet livsglæden, men i den udstrækning at man benytter sig af alkohol til at blive mere udadvendt og underholdende til sociale arrangementer.

Vinterberg har sammen med sin trofaste manuskriptforfatter Tobias Lindholm skabt en moderne udgave af Tom Kristensens "Hærværk". Den etablerede borger, der kaster sig ud i et misbrug pga. en generel rastløs tilværelse. Thomas Bo Larsen skal desuden også fremhæves som idrætslæreren Peter. Han giver et smerteligt og realistisk bud på, hvad der sker når ensomhed og alkohol forenes.

Dansk film har haft et sublimt år indtil videre, men "Druk" kan meget vel ende med at stå tilbage som den bedste.

Titel: Druk
Original Titel: Druk
Premieredato: 24. september 2020
Instruktør: Thomas Vinterberg
Skuespillere: Mads Mikkelsen, Magnus Millang, Thomas Bo Larsen, Lars Ranthe
Spilletid: 115 min.
Selskab: Nordisk Film, 2020
Genre: Drama






banner
Overskrift Højre Block
Slingshot (Block...
Better man
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...