Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Engang for mange år siden var der noget der hed Børne- & Ungdomsafdelingen, eller bare B&U, på Danmarks Radio. Det var denne afdeling af Statsradiofonien, der skabte ikoner som Bamse og Kylling, Anna og Lotte, Nana og mange flere – inden besparelser og flytning fra hovedstaden til provinsen mere eller mindre udmagrede tv-afdelingen, i en sådan grad, at den kun er en skygge af sig selv i dag. Men der var engang, hvor barnlige sjæle med en god ide, kunne få penge til at producere nytænkende og originalt børnefjernsyn, og det er i denne kategori, at vi finder ”Duksedrengen”
”Duksedrengen” handler om Danmarks hidtil eneste superhelt, Duksedrengen (spillet af stuntmanden Deni Jordan), der til dagligt lever en anonym tilværelse som klassens taber, Arno Olsen. Udover at bekæmpe den forbryderiske underverden, og i særdeleshed superskurken Fedtegreven, så er Arno Olsen alias Duksedrengen, håbløst forelsket i klassens eneste pige, Louise, der desværre kun har øje for klassens smarte fyr, Donny Dumpkopf (Peter Gren Larsen).
På mange måder minder ”Duksedrengen” om den klassiske tv-serie om ”Batman” (1966-68), i dens brug af kulørte one-liners og finurlige gags. Et andet lighedspunkt mellem de to serier er, at de begge blev produceret for et nærmest ikke-eksisterende budget, og på trods af dette, stadig virker underholdende og charmerende. Handlingsmæssigt stjæler ”Duksedrengen” med arme og ben fra andre mere velkendte superhelte. Eksempelvis kan Duksedrengen ikke tåle grøn kryptokridt (ikke at forveksle med grøn kryptonit), ligesom hans hemmelige identitet, Arno Olsen, på mange måder minder om vis hr. Clark Kent. Men selvom plottet er dybt uoriginalt, i forhold til genren, så gør det ikke så meget, da hele herligheden bliver serveret med et kækt glimt i øjet, der stråler af kærlighed til superheltenes omfangsrige univers.
Politikeren Erhard Jacobsen kaldte engang DRs ledelse for en gruppe røde lejesvende, der hæmningsløst forsøgte at korrumpere folket, og i særdeleshed unge, med socialistisk propaganda forklædt som harmløs tv-underholdning. Egentlig har jeg altid ment, at Jacobsens holdning var en storm i et glas vand, men efter at have set ”Duksedrengen”, må jeg indrømme at den nu afdøde politiker muligvis havde ret. For ”Duksedrengen” er simpelthen proppet med referencer til socialistiske kerneværdier som rent miljø og sund mad, mens seriens superskurk bliver fremstillet som en magtbegærlig og pengegrisk kapitalist. Om serien rent faktisk skal opfattes som en samfundskommentar anno 1989, eller om det bare er en elegant og selvironisk joke fra forfatternes side, vides ikke. Men det ændre bestemt ikke på, at ”Duksedrengen” er hylende morsom underholdning, dog med det forbehold, at man nok skal tilhøre den generation, der var børn eller unge i ’89, hvor serien blev vist. Det er tvivlsomt om nutidens unge vil finde ”Duksedrengen” lige så morsom som undertegnede, men dermed ikke sagt at børn og unge den dag i dag ikke ville kunne få noget ud af den 6 afsnit lange tv-serie.
Ekstramateriale
Der er masser af guf for Dukse-fans på Nordisk Films længe ventede udgivelse af ”Duksedrengen”. Først og fremmest består bonusmaterialet af et komplet kommentatorspor med alle skuespillerne og en enkelt Dukse-fan. Kommentatorsporet er næsten lige så underholdende som tv-serien, og der bliver gravet dybt i bunken af gode anekdoter fra produktionen. Der er ligeledes blevet plads til en lille film, der handler om tilblivelsen af det førnævnte kommentatorspor. Der er også blev plads til en trailer for tv-serien, samt en lille film, der går bag om en af nøglescenerne i tv-serien, hvor Duksedrengen skal affyre en overdimensioneret raketpistol. Som rosinen i pølseenden finder man Peter Gren Larsens fjollede ”Skæbner i hvidt” fra 1986, der bedst kan beskrives som en lægeroman blandet med sort komik. Er man fan af ”Duksedrengen” er der masser af god underholdning at hente på denne DVD, især det vellykkede kommentatorspor trækker op.
4 ud af 6 on-z stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
