Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
8 års ventetid. Et noget overraskende comeback for Mel Gibson, og så alligevel ikke. Bedst som man troede at han havde fortrukket sig bag kameraet (med gode, omend kontroversielle film som Passion Of The Christ og Apocalypto), ja, så står han her igen. Naturligvis som politimand – og med vanlig tørst for retfærdighed.
Men er det så en succesfuld tilbagevenden? Egentlig er alle forudsætningerne der. Hævnaktion mod de bagmænd der likviderede hans datter, skydevåben inden for rækkevidde, et par effektive punch-liners, modspil af Ray Winstone (Beowulf, Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige) og Danny Huston (Clash Of The Titans, X-men Origins: Wolverine) og med Martin Campbell (bl.a. Casino Royale, GoldenEye og de 2 Zorro film med Antonio Banderas) som instruktør. Der skulle da være lagt op til intensiv spænding og actionhelvede...
Men nej, Edge Of Darkness (har stadig ikke fundet ud af hvorfor filmen hedder det) er og bliver en fuser. Selvtægtsfilm er en ubønhørlig størrelse. Edge Of Darkness er hverken sofistikeret som f.eks. Nådeløs Hævn (2009) eller brutal som f.eks. Death Sentence (2007). Det starter ellers så godt, selvom det er en voldsom omgang at se Tom Craven Gibsons karakter), politibetjent fra Boston, lide fra det øjeblik hans datter nedskydes på hans dørtrin, men siden falder spænding og fremdrift helt i baggrunden, da sporene leder til kernekraft-produktion, politik og magtsyge. Vist er der lidt at hente i og med at Craven mere eller mindre tager opklaringsarbejdet i egen hånd, men Gibson er ikke længere nogen vårunge, og filmens samlede indtryk løfter sig ikke fra at lige så godt kunne have været et fortidslevn. Ja, det var tider da makkeren hed Danny Glover – men nu er det altså Gibson solo og denne gang er det med rette ham der burde udtale: I'm Too Old For This Shit!
Edge Of Darkness mangler sådan lidt af det hele. En mere hæsblæsende jagt, en ondere skurk, mere gunpower, mens man til gengæld gerne måtte have fundet et andet tema end kernekraft og våbenproduktion – eller som minimum knap så meget teknologi snak. Faktisk er det ganske få scener som virker dybtfølte, disse krydrede med et par glimrende kommentarer fra Gibson – uden at det bliver corny. Men til syvende og sidst er der som samlet værk ikke meget at hente. Måske også fordi at Emma Craven (den myrdede datter) ikke selv bruger lovlige midler til at underbygge sin påstand om at der er interessekonflikter i hendes organisation. At far Thomas Craven skider på loven, selvom hans job er at håndhæve den, gør ikke så meget. Selvtægt er jo selvtægt, men desværre har den del af filmen også alt for lidt at byde på.
Min dom er derfor at Gibson skynder sig om bag kameraet igen og genoptager sin skæve og provokerende instruktør-karriere, og lader sig huske som en 80'er-helt via Dødbringende Våben-filmene og Mad Max og hvad der ellers var at gøre godt med dengang. Ham den blåmalede tosse som mente at ingen kunne tage andres frihed, lader jeg være unævnt! Edge Of Darkness kan i min verden ikke redde sig mere end sølle 2 stjerner.
Udgivelsen indeholder ikke noget ekstra materiale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
