Sammen med sin kollegaer fra politiets nye specialenhed F.R.A.T. sparker Rafael Deed døren ind i en forladt bygning og overrasker to pushere på arbejde. Men i stedet for at arrestere dem på konventionel vis, likviderer politifolkene den ene og tvinger den anden til at påtage sig skylden, hvorefter de stikker narkoen i egen lomme. Under retssagen lugter Josh Pollac, ung journalistspire fra en lille lokalavis, ugler i mosen og begynder at grave dybere i sagen. Redaktøren på avisen prøver til at begynde med at holde ham fra at skrive historien, men efter et brutalt overfald på Josh og dennes kæreste går han ind i sagen og skaffer tillige en allieret i detektiven Levon Wallace. Samtidig har Rafael Deed fået alvorlige samvittighedskvaler og beslutter sig for at hjælpe trekløveret med at komme den alvorlige korruption der styre byen Edison til livs.
Korrupte strømere har altid været et godt emne i filmens verden og trods emnet henter inspiration fra den virkelige verdens stadigt aktuelle problematik, er der gennem tiden kommet nogle rigtigt gode film ud af den sag. Som eksempelvis Sepico fra 1973, L.A. Confidential og Cop Land fra 1997 samt Training Day (2001) for nu bare at nævne nogle ganske få.
Selvom det er tydeligt at Edison henter inspiration fra både den virkelige verden samt ovennævnte film, fungere den bare ikke. Oplægget og historien burde garantere for en solid gang underholdning og filmen disker op med et ret så flot skuespillerensemble. Men dette bliver desværre ikke udnyttet nok og sammen med en rodet fortalte historie og en stribe jammerlige klicheer, ender filmen beklageligvis med at blive en underlig fragmenteret oplevelse som man forfærdeligt gerne ville kunne lide, men som man modstræbende må erkende er en gang ligegyldig hø.
Edisons største og mest positive overraskelse var rapperen LL Cool J i rollen som Rafael Deed. Modsat mange af hans hiphopende kollegaer der også har hærget det hvide lærred, giver Cool J sin karakter en sympatisk troværdighed hvor man fra første sekund aner, at der bag det barske ydre banker et hjerte af guld – som de jo siger på film. Til gengæld burde Justin Timberlake have holdt sig til Britney og sit boyband. Den lille highschool dreng virker irriterende utroværdig og krampagtig som den ambitiøse journalist Josh Pollac. Altid gode Kevin Spacy (Se7ven, American Beauty, L.A. Confidential m.v.) leverer her sin første flade præstation i rollen som detektiven (eller hvad han nu er). Kun i glimt får vi at se hvad der gemmer sig bag den uinteresserede facade.
Lige så uinteresseret og uengageret virker Edisons ubestridte stjerne Morgan Freeman i rollen som den tidligere Pulitzer vindene journalist, der nu har trukket sig tilbage til det stille liv. Vist har Freeman været med i nogle elendige produktioner men har altid formået at lyse lærredet op. I Edison virker det så surrealistisk at se ham dukke op, leverer sine replikker og gå igen, at det næsten er som om han aldrig havde været der. Hvad han forhåbentligt ville ønske at han ikke havde.
Edison kunne muligvis være sluppet gennem nåleøjet som en gennemsnitlig actionfilm, hvis ikke det havde været for Freemans pinlige dansescene og det endelige shootout hvor Cool J først hiver en bazooka op af bagagerummet på sin strømerbil og derefter en flammekaster(!) - og i øvrigt lire samtlige Rambo-klicheer af på 5 minutter. Det er så sørgeligt og uspændende at det (næsten) ikke er komisk og udløser ikke mere end to uengagerede stjerner herfra.
Ekstramaterialet består af en 12 minutters ligegyldig bag kameraet featurette, samt en trailer der får filmen til at se langt bedre ud end den er. 2 stjerner for det.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Scanbox.