Periodefilm, kostumedramaer eller hvad man nu har lyst til at navngive film som “Effi Briest”, har et meget dedikeret publikum, der går op i det mindste detaljer. Lad os starte med at være ærlige - langt de fleste af denne slags film, har ikke ligefrem det mest mindeværdige plot og sjældent særligt veldefinerede karakterer. Derimod er vægten lagt på kulisser, kostumer, frisurer, make-up og hvad nu ellers passer til at skabe illusionen om perioden filmen foregår i. Dette er den indtil videre femte filmatisering af den sande historie om Effi Briest set igennem forfatteren Theodor Fontanes øjne, og omhandler en stor skandale i det 19. århundredes Tyskland. Effi Briest er en ung pige, der giftes væk til en ældre herre mod hendes vilje, og efter et stykke tid starter hun en affære med en anden mand. Hertil tages pluk på så seriøse og tunge emner som selvstændighed, frihed og menneskets natur rent generelt.
“Effi Briest” er et ganske vellykket drama langt hen af vejen. Der hvor filmen fejler en lille smule, er den halvsvage indledning, hvor vi aldrig får defineret vores hovedperson, og det bliver egentlig ikke særligt medrivende eller interessant før man er halvvejs igennem. Første halvdel er dog ikke helt til hundene, for der er masser af holde af. Især den kolde og kyniske tilgang til materialet, hvor Hollywood måske hellere vil glamourisere den forsvundne tid, er typisk meget bemærkelsesværdig i europæiske film som disse. Effi Briest bliver udsat for nær-voldtægt af hendes egen mand på bryllupsnatten i en stille, dyster og nærmest useelig scene, der bestemt vil frastøde de fleste, men alligevel må beundres for sin troværdighed. Selvom tempoet er en anelse for roligt, kan hvert et ord tilegnes en ny egenskab hos karaktererne, og stort set ingen scener kan kaldes overflødige. Det skulle da lige være bihistorien med det kinesiske spøgelse, der får alt for meget plads i forhold til dens relevans.
Skuespillet i filmen er helt i top. Effi Briest bliver spillet af Julia Jentsch fra bl.a. “The Edukators”, og hun bliver stødt bedre scene for scene, og slutter af på så højt et plan, at selv mange etablerede skuespillerinder må kigge op til hende. En af Tysklands mest velkendte skuespillere, Sebastian Koch, har også en bærende rolle, hvor han ofte virker usympatisk, men alligevel aldrig forfalder til klicheerne. Han er stadig et menneske, og Koch formår at få det bedste ud af karakteren. Instruktøren Hermine Huntgeburth har nogle interessante idéer, men på trods af mange års erfaring, er der stadig en del at lære. Ofte forekommer selve instruktionen en anelse anonymt, imens arbejdet med skuespiller og detaljer til at skabe periodens illusion er fremragende.
Som helhed anser jeg denne filmatisering af “Effi Briest” som vellykket. Der er nogle negative ting hist og her, men den holder sig interessant og medrivende langt det meste af tiden, og filmens sidste 3-4 scener er intet mindre end fantastiske. Den anbefales til alle med hang til genren eller europæiske film generelt.
Billede & Lyd - 4/6
De mørke billeder i filmen er meget grumsede, og det virker ikke intentionelt fra instruktørens side. Det har i hvert fald ingen anden effekt end løftede øjenbryn af kvaliteten. Til gengæld ser de lyse billede flotte ud. Når vi en sjælden gang kommer ud i naturen, åbner sig en verden af detaljer, man desværre kan savne i resten af filmen. Filmen har en medrivende og følelsesladet score, og det bliver blandet godt i lydbilledet med stemmerne og lydene, selvom man også her, kunne bruge nogle flere baggrundsdetaljer. Dog går det hele klart igennem, og det er vel det vigtigste.
Ekstramateriale - 1/6
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
PAN Vision.