Skriv en kommentar
Den syge borger
Den argentinske filminstruktør Luis Ortega var ikke født, da hovedstaden Buenos Aires i 1971-72 var udsat for en svækket drengs seriemord, da Robledo Puch og hans medskyldige Jorge Inanez tyranniserer diskoteker, supermarkeder, bilforhandlere m.m. – og dræber tilfældige på de forkerte steder. Vi følger hans færden gennem nattelivet iført den gule førertrøje, og hører om popdrengens opvækst i et fuldstændigt komplet hjem i ugunstige og amoralske omstændigheder. Han ligner og bliver kaldt Englen og han har ingen skrupler: Jeg er født til at være tyv. men siger også, at hvis han bliver berømt, vil han stoppe med at stjæle – hvilket jeg ikke tror på. Og selv efter et meningsløst mord ser vi ham dansende boogie-woogie i bar overkrop til høj musik.
Argentina i 1971
Vi kan tydeligt mærke et land i totalt opbrud i begyndelsen af 1970´erne, efter at præsident Juan Peron med sin politik gennem 60´erne, både havde militærkup og forfatningen sat ud af kraft, og derved ingen vidste, hvem skulle se efter hvad – og underligt at El Angel på under et år kan iværksætte 11 mord og 40 indbrud uden at blive opdaget. Landet er i rig udvikling med øget landbrugsproduktion gennem hvede og majs og i industrien satses der på landbrugsprodukter og vinproduktion.
Men i filmen er vi i lukkede verdner gennem kolde organiserede tyverier, og på et tidspunkt går der lidt for meget Easy Rider i filmen, da de to hovedpersoner boltrer sig på motorcykler gennem det smukke landskab til tonerne af høj musik med forbilleder som Che Guevara og Fidel Castro. Vi bliver ført gennem det meningsløse liv, uden at komme til instruktørens nye veje.
Hvad mangler filmen?
Jeg synes instruktøren har valgt en alt for klaustrofobisk indfaldsvinkel til at ville skildre næsten alle mordene gennem to timers mørke – hvor der er meget lidt indsigt i deres baggrund, hvorfor er de nået dertil? Da hans ven dør i en bilulykke, er hans forklaring kun over for andre: Han døde af sig selv. Robledo Puch spilles gribende af den unge skuespiller Lorenzo Ferro – som opfatter sig selv som en af Guds spioner.
Vi får at vide, at Roblendo Puch stadig sidder i et argentinsk fængsel efter 46 år, og det kunne faktisk havde været interessant, hvis filmen var sluttet med hans virkelige overvejelse.
