Skriv en kommentar
Scenen sættes med det samme. Filmens fortælling foregår i ”Elemental City”, hvor vand-, ild-, jord- og luftelementerne sameksisterer ikke i total harmoni, men bor i enklaver med egne traditioner og gifter sig ikke på tværs af elementer eller blander sig. De blander sig kun i det offentlige byrum, som udgøres af butikker, forlystelser såsom biograf og den offentlige transport; et tog som til forveksling kunne være hentet ud af Disney’s film ”Zootropolis” fra 2016.
Ildpigen, Ember (Leah Lewis) er anden-generationsimmigrant, idet hendes forældre følte sig nødsaget til at udvandre fra ”Fireland” til mulighedernes by ”Elemental City” dvs. N.Y.C.-Manhattan-ish. Forældrene slår sig ned i det, som nok skal forestille sig at være Brooklyn og arbejder sig op fra bunden ved at starte deres egen købmandsbutik og som Ember allerede fra barnsben oplæres i, så hun én dag kan overtage butikken. Wade (Mamoudou Athie) kommer fra en rig kunstnerisk, boheme familie fra Man-hatten og har forskellige mislykkede uddannelser bag sig, men Ember møder ham som stadsinspektør, der bl.a. inspicerer vandrør. Wade bærer alle sine følelser udenpå tøjet og i hans familie har de en festleg kaldt ’grædelegen’, da de alle kan græde som vandfald ved blot den mindste sørgelig eller glædelig erindring. Wade inviterer Ember med på en biografdate og de skal se filmen ”Tide & Prejudice” (omskrevet fra ”Pride and Prejudice” roman af Jane Austen, som følger en ung piges udvikling).
Ember minder om Joy fra Disney-PIXAR’s ”Inside Out” fra 2015. Det friske, høje og legende energiniveau og evnen til at se det positive i alt og alle og udtænke udveje uanset, hvor umulig og presset situationen synes at være. I Ember er følelsen af glæde/joy tilsat et iltert temperament og stor utålmodighed, især over for kunderne i faderens butik, som hun jo skal overtage og har knoklet for og set frem til butiksskiltet ”Ember’s fireplace”.
”Inside Out 1” (2015) er ét af Disney-PIXAR’s største mesterværker, som følges op med ”Inside Out 2” og kommer til at lande på et tørt sted i juni 2024, hvor vi kan håbe, at Disney-PIXAR’s ekstrem høje kvalitetsniveau vender tilbage med netop ”Inside Out 2”. ”Inside Out 1” etablerer på fremragende vis flere lag i historien ved at bruge de fem følelser på et abstrakt og filosofisk niveau og laver et slags forsvar for tristhed, at ’sadness’ kan være konstruktivt og være en slags ’driver’ til at flytte sig mentalt. Andre af Disney-PIXAR’s velskabte patos universer uden at blive oversentimentale er ”Up” (2009) med det ældre barnløse ægtepar Carl og Ellie i centrum eller filmen ”Coco” (2017), hvor alt styrter sammen og en total, ren patos hersker, når bedstemoderen husker de to ord i sangen ”Remember me”.
”Elemental” rammer desværre ikke det ovennævnte høje niveau af abstraktion eller livsfilosofi, men forbliver endimensionel og hovedpersonerne i form af ild- og vandelementer gennemgår ikke nogen rigtig udvikling, fordi intet er på spil og forbliver på et forfladiget niveau fra filmens begyndelse til slut.
