Elizabeth: The Golden Age er kryptisk oplevelse. En film der blander melodrama med små ændrede historiske begivenheder, tilsat et portræt af Elizabeth. Alt sammen krydret med fremragende skuespil fra den alt overskyggende Cate Blanchett. Forvirret? Lad os starte ved begyndelsen.
I 1585 er det romersk katolske Spanien, det største imperium i Europa. Kong Phillip(Jordi Mollà) den anden, begynder at øjne muligheden for at overtage England, et land han længe har hadet for deres hærgen at spanske skibe, og det faktum at de er protestanter, da Dronning Elizabeth(Cate Blanchett) endnu ikke har fået en arving til tronen, ikke engang en mand har hun.
I England kæmper Dronningen Elizabeths personlige rådgiver Walsingham(Geoffrey Rush) for at få hende gift med en prins af en eller anden slags, i et forsøg på at dæmpe Spaniens krigslyst. Elizabeth har dog andre planer, og med et udvalg bestående af Ivan den Forfærdelige, Erik af Sverige og Prinsen af Østrig, er det ikke svært at forstå. I stedet vælger hun at kaste sin kærlighed på den spændende opdagelsesrejsende Walter Raleigh(Clive Owen), netop hjemvendt fra Den Nye Verden, med gaver til hoffet, og en mystisk ny grønsag ved navn en kartoffel. Inden Dronning Elizabeth dog vil snakke personligt med Raleigh, sender hun sin betroede tjenestepige, ved navn Elizabeth Throckmorton(Abbie Cornish), for at finde ud af om han nu er så spændende som han virker. Det lader dog til at være tilfældet, og Dronning Elizabeth indleder et forhold med Raleigh.
Denne del af filmen er meget troværdig, det er nemt at forestille sig hvorfor en dronning bundet til at gøre hvad der forventes af hende, finder en mand som Raleigh interessent, da han er fri som en fugl og han gøre hvad han har lyst til. Dette er dog et kort lykkeligt øjeblik for Elizabeth, for hurtigt følger intriger i kongehuset, plot mod tronen og en muligt forstående krig med Spanien. Dette er anden gang Kate Blanchett spiller Elizabeth den første, og anden gang hun bliver instrueret af Shekhar Kapur, da begge samarbejdede på filmen ”Elizabeth” fra 1996, der høstede ikke mindre end 6 Oscar nomineringer. Elizabeth: The Golden Age føles dog på ingen måde som en 2’er i traditionel forstand, og man reelt intet behøver at vide om Elizabeth i forvejen for at kunne følge med i filmen.
Denne film er dog ikke på nogen måde 6 Oscar nomineringer værd. Elizabeth: The Golden Age er en rodet fortælling, der giver flere spørgsmål til hvem Elizabeth den første var, en svar. Filmens undertitel virker spildt I filmen, da man føler at man træder ind i fortællingen allerede efter den er begyndt, uden nogen fornemmelse af at filmen starter ved The Golden Ages eller Den Gyldne Æras begyndelse. Dette virker som dovent instruktør arbejde, da man godt kunne have brugt noget tid på at sætte publikum ind i hvad vi skal til at se, ved eventuelt at bruge en fortæller som I Kenneth Branaghs ”Henry V”. Det virker i det hele taget ikke som om folkene bag filmen er klar over hvorfor vi ser denne specifikke periode i Elizabeths karriere, måske fordi man allerede havde filmatiseret det bedste. I stedet burde man måske have lavet en film om Elizabeth, en film om Walter Raleigh, og hans opdagelser i stedet for at lave en sammensætning af mange forskellige ting der sker på samme tid. Fordi man har gjort det på denne måde føles ingen af historierne rigtigt færdiggjort og da Raleigh skulle lege Jack Sparrow og sænke hele den spanske armada en mand, skønt han i virkeligheden ikke var i nærheden af slaget mistede jeg for alvor filmen. Skuespillet fra Cate Blanchett er som nævnt fremragende, men selv ikke hun kan redde denne film fra sin skæbne. Clive Owen som jeg normalt syntes er fantastisk, gør det udmærket som den selvglade søfarer Raleigh, og Geoffrey Rush som Walsingham skal da også lige nævnes, da han som vanligt er god, mens resten af rollerne ikke er store nok til for alvor at gøre indtryk. Elizabeth: The Golden Age er en halvmislykket omgang, der med for mange ufuldstændige historier, giver en mest lyst at hoppe online for at tjekke hvad der rent faktisk skete med Elizabeth og alle de andre.