Skriv en kommentar
Teenage-darlingen, Orlando Bloom, som er mest kendt for sin rolle som den bueskydende Legolas i Ringens Herre trilogien, spiller den fortabte skodesigner Drew. Drew mister sit job efter en fatal fiasko med sit sko design. Derudover slår hans kæreste op med ham. Og som det ikke var nok nederlag for denne gang ringer hans søster for at sige, at deres fader er død. Drew bliver nød til at tage sig af det praktiske og må derfor tage til faderens fødeby Elizabethtown, hvor han opholdte sig på sine sidste dage.
På vej til Elizabethtown møder han den yndige og åbne Claire (Kirsten Dunst) og de indgår et bekendtskab.
Instruktøren Cameron Crowe står bag film som ”Jerry McGuire”, ”Almost Famous” og ”Vanilla Sky”. Hans nyeste skud på stammen springer ikke i øjnene for genremæssigt ligger Elizabethtown ikke langt fra hans tidligere produktioner.
Plottet i filmen giver associationer til Zach Braffs ”Garden State” fra 2004. Det er den samme påtagende lyst til at lave en film om anderledes, ung kærlighed. I det her tilfælde virker det bare ikke. Det er en rodebutik med en masse uforløste ender.
Det er som om filmen er to forskellige. Der er indskudt et roadtrip der varer alt for lang tid og det bliver til alt for meget ligegyldighed i den sidste ende. Man bliver ikke forvirret over opdelingen, man keder sig bare.
Selvom soundtracket skam er udmærket overtager det en ubetydelig rolle og en stor del af filmen handler om denne her ligegyldige roadtrip, hvor musikken skal overtage en rolle den ikke magter.
Roadtrip-delen i filmen kunne være undgået. Den er ikke dårlig som sådan, men passer ikke ind i resten af filmen.
Instruktøren Crowe har før vist at han er fan af musik og i den ene del af filmen er det som om han skal have presset en masse af sin yndlingsmusik ind i filmen.
Humoren og de til tider små finurlige replikker løfter filmen op. Men humoren er også et problem for filmen. Der er scener der falder pladask til jorden fordi der bliver gjort uheldige forsøg på at gøre noget sørgeligt til noget sjovt. Og de scener der falder pladask til jorden er trukket i for lange drag. Det kan være svært at gennemskue genren, da det humoristiske ikke komme op til overfladen. Det romantiske udebliver også og der kommer aldrig gang i de store følelser.
Det er baseret på de trygge værdier her i livet: familie og kærlighed, og det er en tynd kop te der bliver prænsenteret.
Det er tvivlsomt om to andre hovedrolleindehavere kunne have tilføjet filmen noget mere kraft. Der er i hvert fald ikke noget at komme efter i Blooms og Dunsts skuespil.
Filmen er for lang. Den er sød, men passer ikke rigtig ind nogen steder. Det er ikke rigtig en film for det mandlige publikum, men den vil sikkert også skuffe hos det kvindelige.
